Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forntid och samtid - Thuren, Hjalmar: Færöerne i vore Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆROERNE I VORE DAGE.
341
Man træffer i Torshavn Huse, der efter
Omgivelserne bærer Navne som »under
den store Kampesten», »paa Bakken»,
»ved Elven», »Aastuen» — og andre,
som nævnes efter den Person, der har
bygget Huset, for Eksempel »Isaksstue»
eller »Mortensstue». Færingerne kaldes
sjældent ved deres Döbenavne, men be-
nævnes efter deres Opholdssted, og hed-
der for Eksempel »Nikias under Fossen»,
»Hans Pauli under den store Kampesten»,
»Nikoline i den gyngende Stue». Den
Tid er dog vel næppe fjærn, da disse
gamle Betegnelser forsvinder, i ethvert
Fald i Trangisvaag og Torshavn, der
har udvidet sig ganske overordentligt i
de senere Aar og nu tæller henved
2,000 Indbyggere.
Trangisvaag med sine store Köbmands-
huse, sin brede Gade og de smagfulde,
lystmalede Privathuse med Tage af Bölge-
blik, gör ubetinget et mere moderne Ind-
tryk end Torshavn.
En ejendommelig Modsætning til det
pulserende Liv i en Nybygd som Tran-
gisvaag, danner Forholdene i de ældre,
mere afsides liggende Bygder. De Fær
inger, der ikke har taget Hyre paa Köb-
mandsskibene, lever her endnu det sam-
me primitive, farefulde Liv som deres
Forfædre.
Man skal ud i de mindre Bygder for
at træffe den typiske Færing. Det sta-
dige Ophold i den kraftige Fjældluft, det
anstrængende Liv i Fuglefjældet og paa
Havet har gjort Færingen stærk og sund.
Hovedet sidder kækt paa de kraftige Skul-
dre, rank er Ryggen, kraftige Musklerne i
Arm og Læg, smidige og spænstige hans
Bevægelser. Ikke månge Lande fostrer
saa smukke, velskabte Sönner som de
smaa Klippeöer i Atlanterhavet.
Færingens harmoniske Legemsformer
fremhæves yderligere af den klædelige
Drägt: stramt siddende mörke Benklæ-
der, länge gråa eller brune Strömper,
GADE I TORSHAVN.
der fastholdes med vævede, lyst farvede
Strömpebaand, en ulden Tröje eller Vest,
og över den en löst hængende, brunlig
Vadmelsjakke. Paa Hovedet bærer han
den karakteristiske, rödstribede Hue og
paa Födderne Oksehudsko, der trækkes
över Foden i fugtig Tilstånd og antager
Form efter denne — en uundværlig Fod-
beklædning for den, der skal bevæge sig
paa Strandens glatte, tangklædte Sten
eller klatre om paa Fjældet.
I Modsætning til Manden er den fær-
öske Kvinde i Regelen uanselig at se til,
tavs, indesiuttet af Væsen og ofte grebet
af et Tungsind, der grænser til Sinds-
syge. Dette skyldes den megen Stille-
sidden og den uophörlige Ångst for
Ægtefællen og Broderen, der færdes paa
Hav og i Fjæld. At Færingen behand-
ler Kvinden overlegent, skal ikke bidrage
til at udvikle hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
