Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forntid och samtid - Andersen, Vilhelm: Modersmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
VILH. ANDERSEN.
•der er anbragt to mandlige Hoveder,
■et paa hver Side af Skaaret, og lægger
sine Hænder paa de to Hoveder.
Under Billedstenen ligger en sleben
Blok med Paaskrifter, der betegner disse
Hoveder som Billeder af Digteren Ed-
vard Lembcke (paa höjre Side af Fi-
guren) og Historikeren A. D. JÖRGENSEN
{til venstre). Af Indskriften paa Stenen
selv under Slyngværket:
Hun lægger os paa Lœben hvert godt
<og kraftigt Ord,
en Linie af en Sang om Modersmaalet,
som de fleste Danske kender, forstaar
man at den kvindelige Skikkelse er
ment som et Billede af det danske
Sp rog, Modersmaalet.
Det er denne Tanke at rejse et Min-
•desmærke for Sproget paa den Grænse,
hvor der endnu kæmpes for dets Beva-
relse, der er saa smuk og naturlig, at
man undres över, at ingen har fundet
paa den för. Æren er Kunstnerens. Den
köbenhavnske Finansmand Axel Heide,
der i de senere Aar har ladet rejse flere
Mindesmærker i Hovedstaden, fik ved et
Besög i Skibelund Krat den Tanke, her
paa Grænsen af Sönderjylland, hvor han
selv er födt, at lade opsætte et Dob-
foeltmindesmærke, for Digteren Edvard
Lembcke, der havde levet sin bedste
Tid i Nordslesvig og taget Del i Kam-
pen for det danske Sprogs Bevarelse
bl. a. ved at skrive den konne Sang
om Modersmaalet, hvoraf Linien paa
Mindesmærket er tagen, og Historikeren
A. D. Jörgensen, som, selv födt nede
paa Grænsen mellem tysk och dansk
Sprog og Kultur, har skildret denne
Grænsekamp i sine historiske Værker.
Han blev da underrettet om, at der paa
Stedet selv, i den lille By Vejen, fandtes
•en Billedhugger, som vel kunde paatage
sig et saadant Arbejde. Det var den
42aarige Niels Hansen Jacobsen, som
efter et tolvaarigt Ophold i Paris for
Tiden var hjemme i sin Födeby, hvor
han ejer en Gaard. Oprindelig var det
vel baade Giverens og Kunstnerens Me-
ning at samle de to Mænds Buster paa
en Sten, som de bekendte Dobbelther-
mer af antikke Forfattere. Men efter
nogle Udkast fik Hansen Jacobsen den
Idé at klöve Hermen og fremstille begge
Hovederne i samme Front med den al-
goriske Figur Modersmaalet til at holde
dem sammen.
Billedet tog han fra Lembckes Digt:
En höjbaaren Jomfru, en ædel Kongebrud,
og hun er saa ung, og saa yndig ser hun ud,
»Modersmaalet» er en ganske ung
Skikkelse, fin som en ung Pige; set fra
Siden synes hun endogsaa spinkel. Man
kan dog ikke sige, at Kunstneren har
gjort for meget ud af »Yndigheden».
Imellem de nordiske Sprog har det dan-
ske som bekendt faaet Lov for at være
det mest yndefulde. Det er »blödt»,
»smeltende», det klinger »södest i Pige-
munde», det er i Grunden »för vekligt
för nordiska styrkan» (Tegnér). Hansen
Jacobsen har vulet vise, at det dog ikke
blot er et Sprog for Piger, men for
Mænd. »Hun lægger os paa Læben hvert
godt og kraftigt Ord», har han skrevet
under hendes Billede. Trods hendes
spinkle Person er der dog netop Kraft
i hende. Blikket, Munden, Hovedets
Rejsning viser det. Hun er nok sorg-
modig: det er ganske tydeligt, at hun
ikke kan le, som der dog ogsaa staar
i Lembckes Vise, at »just som de mente
hun var i Baand og Bast, da lo hun saa
hjerteligt, at alle Lænker brast.» Men
det er Tiderne maaske ikke mere til;
de to Mænd, hvis Billeder hun bærer,
kunde det i al Fald heller ikke. Men
hun har slet intet af det blöde danske
Vemod, der da ogsaa vilde göre hende
mere skikket til at staa paa en Kirke-
gaard end paa en Valplads. Hun gör,
som man siger paa Dansk, et meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
