Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konst - Bierfreund, Theodor: George Frederick Watts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586
THEODOR BIERFREUND.
engelsk Maleri. Han har aldrig nævnt
dette; det var, som der ikke fandtes
noget saadant, udover et Par Billeder,
han havde set i Paris.
Sjældent er Malere draget til England
for at studere. Altid gik Vejen til Paris
eller syd paa. Hvor mærkeligt, naar
man betænker først den herlige Samling
af gammel Kunst, National Gallery ejer,
dernæst, at engelsk Kunst netop i saa
høj Grad er Malerkunst. Det var Kun-
sten at male, som Englænderne, man kan
næsten sige, genopdagede, og dette netop
paa Grund af den megen Kunst, de havde
i Landet. De blev ikke blot stærkt
paavirkede af den, men de gik i Lære
hos den, søgte at efterligne den, tog der-
efter Kampen op med den og førte den
videre. Det var hos van Dyck, at to
Portrætmalere som Reynolds og Gains-
borough gik i Skole. Men de havde
begge saa megen kunsthistorisk Viden
-— den første var Lærd paa det Omraade
— og saa store maleriske Evner, og der-
til en saadan kunstnerisk Samvittighed,
at de fortsatte det Værk, som van Dyck’s
store Pengeforbrug hindrede ham i at
udvikle. Han fik tidligt sin Skabelon
færdig, baade hvad angaar Ansigter og
Hænder og Klæder, og med den tilfreds-
stillede han sin Samtid i saa høj Grad,
at han ikke fandt sig foranlediget til at
skabe ny Former. De derimod var
sande Kunstnernaturer, som vel kunde
være tilfredse med deres eget Værk, i
Bevidsthed om, at det var godt, men
som aldrig var nøjet med det. Saa for-
skellige de er, er de begge Malere: de
virker med Farver, saaledes som faa
Kunstnere havde formaaet det, ingen si-
den Hollændernes bedste Dage.
Men foruden disse store Begavelser
var der et Geni paa Landskabskunstens
Omraade, Turner. Det er vel ikke for
meget sagt, at naar undtages Rembrandts
faa Landskaber, findes der intet i Kun-
sten, der overgaar dem. Som Farve-
symfonier staar de pa Højde med Bee-
thovens Musik. Turners . Maal var at
konkurrere med Claude Lorrain. Det var,
som om Beethoven havde villet konkur-
rere med Gluck. Men Turners Fantasi
var saa overvældende mægtig, at den
førte ham ind i Egne, hvor han ikke havde
drømt om at komme. Han drømte i
Farver, og Farverne ophævede Formerne,
som Snestorme og Tordenregn og Sol-
nedgange gennem Røgskyer vil. Hans
Drømme førte hans Pensel; alt hvad han
saa, kunde han gengive; ti der laa det mest
nøgterne Studium bag ved hans Fanta-
sier.
Slig en Kunst mente Europa at kunne
gaa förbi. Dog ikke Franskmændene*
De lærte af den; men de talte ikke for
høj t om det. De satte Trompeten for
Munden og blæste om deres egen Storhed.
Europa hørte og alle Kunstnere gik
til Paris, selv Englænderne; og der
lærte nogle Reklamens Kunst. Saaledes
gik det til, at pludselig en lille Kres af
Kunstnere, der havde forstaaet med me-
gen forretningsmæssig Dygtighed at
vække Englands Opmærksomhed for vir-
kelig dekorativ Kunst, og som havde
med den fineste kunstneriske Sans skabt
en ny Stil, pludselig tiltrak sig hele Eu-
ropas Beundring og blev efterlignet över-
alt. Rosetti, Burne Jones og William
Morris var paa allés Læber. Deres
Kunst blev betragtet som den sande en-
gelske Kunst, som den eneste.
Der er jo dette över den engelske
Race, at intet andet end England existe-
rer for den, naar da ikke rene Forret-
ningshensyn gør sig gældende. Det er
Englands Anerkendelse, det gælder om
at vinde; den øvrige Verdens er den
ganske ligegyldig. En typisk Englæn-
der er netop Watts. Han har villet
prædike for den engelske Race. Derför,
naar han blev bedt om at udstille paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
