Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konst - Bierfreund, Theodor: George Frederick Watts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598
THEODOR BIERFREUND.
ne fmder man ved nogen Søgen paa
»Haabet». Ved hendes Trones Sider
staar to tankefulde Skikkelser, en Månd
og en Kvinde, Vagt. Pressende sig ind
mod Dødsguden, med Hovedet mod dens
Knæ, en ung Kvinde, forgræmmet, med
falmet, udtæret Skønhed, med netop saa-
danne forgrædte Øjne, som Rembrandt
kunde male dem, med Præget af at høre
til Englands fornemste Selskab. Hun
finder Lise i Døden; hendes Lykke var
bleven til Skuffelse. — Et Marmorbord
er Dødens Fodskammel. Hen til det
er traadt en Kæmpe, en Condottiere-
skikkelse, pragtfuld i sin brutale Kraft,
som han ses fra Ryggen. Han lægger
resigneret, med rank Ryg, men svagt
bøjet Ho ved sit Sværd paa Bordet, hvor
ogsaa en ældgammel Konge lægger sin
Krone. En Krøbling, ung og kraftig af
Legemsbygning, slæber sig trygiende
hen mod Bordet, en ældgammel Kvinde,
en Sibylle, lister foroverbøjet, med Øj-
nene vredt fæstede mod Jorden og den
tandløse Mund sammenknebet, frem mod
Graven. Et Barn trækker smilende et
Ligklæde til Side; under det ligger en
slumrende Løve, Kraften. Paa Jorden
ligger Penge og visne Laurbærkranse og
Egeblade og Paafuglefjer. Paa det sidste
Blad af en opslaaet Bog hviler en frisk
Laurbærkrans, somrørerved Ordet: Finis.
En i Aar ældgammel Månd har såt
dette Finis paa Livets sidste Blad, paa
et Billede, der vidner i hvert Penselstrøg
ikke blot om en usvækket, men om en
stadig øget Kraft. Paa intet afhans Bille-
der har han skabt Skikkelser af mere
Pragt og Styrke end paa dette.
Er der Bitterhed i alt dette eller Svag-
hed? Der er en stoisk Styrke hos denne
Månd, der har et stort Livsværk bag
sig og endnu ikke er færdig med Livet,
og som uden at skælve paa Haanden
sætter med store Bogstaver Slut paa
Livets Bogs sidste Blad, men som dog højt
oppe, ude i den mørke Uendelighed, lä-
der en lille bleg Stjerne skinne.
Watts er dybt religiøs, som moderne
Mennesker er det, uden at have nogen
positiv Tro eller tilhøre noget Kirke-
samfund. Men Kirken er for ham en
Nødvendighed, en af Livets store Vær-
dier. Han har aldrig målet et saakaldt
religiøst Billede, men der er den dybeste
Religiøsitet i dem alle. Derför kan han
give nogle af dem til Kirker, til Lands-
bykirker og til St. Pauls, og de passer
ind. Men i Tåte Galleriet hænger et,
som ikke er bestemt til nogen enkelt
Kirke, men tilegnet alle Kirker: Kri-
stendominens Aand. En herlig mandlig
Skikkelse, klædt i rødt og med et Ud-
tryk af dyb Smerte i Ansigtet; om hans
Isse er Haaret formet til en svag An-
tydning af en Tornekrone; han sidder
paa Skyer, smaa Børn trykker sig,
skræmte af Verden eller vel rettere af
de verdslige Kirker, tillidsfulde ind mod
hans Skød. Om hans Hoved staar en
Glorie af lyse Skyer; dybt under ham
et meget skønt og storslaaet Landskab
i Mørke. Watts lever med i sin Tid,
han staar udenfor Kirken, men ikke
udenfor Verden. Hvad der bevæger
den, bevæger ham.
Sociale Spørgsmaal interesserer ham i
høj Grad, men han ser og tyder dem
paa sin Maade. I England, hvor Penge
spiller en saa uhyre Rolle, er den store
Vanskelighed den at skaffe sig nok, men
ikke lade sine Tanker eller sit Liv op-
sluges af dem. Kunstneren har selv
vist Veien, den at skaffe sig dem, nok til
at han har kunnet forme Livet efter sin Vilje
og bruge det til selv at vandre Veien
opad og føre andre. Derför et Billede
som He had gread possessions (Han
eiede meget Gods). Den rige Månd,
der vilde følge Kristus, men ikke kunde
opgive sin Rigdom og derför gik bedrø-
vet bort. Kunstneren har fremstillet ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
