Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andra häftet - J. P. E. Hartmann. Af S. Levysohn. Med 10 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io6
S. LEVYSON.
med en rörende Kærlighed, og hvorom
de i Fælleskab har aflagt det mest tro-
værdige Vidnesbyrd i Sangen »Flyv
Fugl, fly v över Furesöens Vove».
Naar Vinteren med dens intensive
Musik- og Koncertliv stundede mod sin
Afslutning — og Hartmann deltog op i
sin höje Ålder blandt de ivrigste i dette;
hans Hensynsfuldhed og Tjenstvillighed,
ikke mindre end hans altid vaagne In-
teresse, tillod ham ikke at svigte ved
nogen Lejlighed, hvor hans Nærværelse
kunde have den allerfjærneste Betydning
— saa sköd Længslen op i ham efter
at ryste Byens Stöv af sine Födder, og
komme ud og trække Vejret i Guds fri
Natur. Men först naar den 14 Maj —
hans Födselsdag — var overstaaet, og
havde samlet de talrige Gratulanter i
hans Hjem — baade Slægt, Venner og
officielle Besögende, ved særlig höjtide-
lige Lejligheder endog Medlemmer af
Kongehuset — föst da, men saa ogsaa
strax, drog han ud til sit
kære Nærum, for först at
förlade det igen, naar Efter-
aarsstormen hvirvlede det
brogede Löv ned fra Træ-
ernes Grene.
Men selv da han var
långt oppe mod de halv-
fems, tog han de bestemte
Gånge om Ugen ind til
Hovedstaden for at vare-
tage sine Timer i Kon-
servatoriet eller sin Pläds
ved Orglet i Frue Kirke,
pligtopfyldende og ærekær
som faa. Træthed eller
Ladhed var Ord, der ikke
fandtes i hans Lexikon,
og hans Læge har i hans
höje Ålderdom haft et nok-
saa brydsomt Arbejde med
at holde hans Virkelyst
indenfor de rette Grænser.
Og som hans Virkelyst var stor, saa-
ledes var hans Arbejdsevne ogsaa utræt-
telig. Han arbejdede stöt og sikkert,
var i det hele taget et ualmindelig hur-
tigt og klart Hoved. Det er en be-
kendt Sag, at Hartmann var en ypper-
lig Tåler, han havde noget af den gam-
meldags eloque7ttia, famlede ikke, men
fik altid sagt netop det, han vilde, og
netop saaledes, som han vilde. Form
og Indhold dækkede fiinanden, og hans
Tale var altid krydret med en egen lun
Humor og gemte som oftest en lille fint
turneret Pointe til Udgang.
Ganske som i hans Brevskrivning;
det var en ganske egen Nydelse at mod-
tage en — Epistel fristes man næs-
ten til at sige — fra gamle Hartmann.
Rent bortset fra det i og for sig tilta-
lende, der altid ligger i en egenhændig
Skrivelse fra en Personlighed som Hart-
manns, rummede et Brev fra ham saa
månge Egenskaber, der var ganske ej en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
