Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andra häftet - J. P. E. Hartmann. Af S. Levysohn. Med 10 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io8
S. LEVYSOHN.
solvere sin juridiske Embedsexamen, om
han end lod ham dyrke Tonekunsten paa
forskellig Vis. Og först da Weyse, der
en Dag havde hört den unge Hartmann
fantasere paa Orglet i Garnisonskirken,
spaaede ham en stor Fremtid som Mu-
siker, blev det til Älvor med Uddan-
nelsen, hvorvel de juridiske Studier
ikke paa nogen Maade blev lagt paa
Hylden.
17 Aar gammel blev Hartmann Stu-
dent, to Aar efter havde han övertaget
sin Faders Embede som Organist ved
Garnisonskirken — 1842 forflyttedes han
herfra til Frue Kirke, ved hvilken han
virkede til sin Död — 1827 tog han ju-
ridisk Examen, og Aaret efter fik han
Ansættelse som Sekretær ved den bor-
gerlige Indrulleringskommission, en Stil-
ling, som han beholdt lige til 1870 —
»Sekretær» Hartmann var i länge Tider
hans officielle Benævnelse, inden han fik
den Professortitel, som fulgte ham trolig
indtil hans Död, og som han satte saa
stor Pris paa, at han ikke vilde bytte
den bort for nogen anden, den være
sig nok saa höjt i Rangen. Men han
kunde dog ikke forhindre, at vox populi
ofte omgik endog denne officielle Titu-
latur og erstattede den med en anden,
der vel ikke findes i Rangforordningen,
men som har en mere fortrolig og hjerte-
vindende Klang, en Slags Kælenavn, nem-
lig »Gamle» Hartmann, om dette end
oprindelig opstod for at skelne ham fra
Sonnen Emil.
1827 var Hartmann allerede bleven
Lærer ved Konservatoriet — 1865 traadte
han ind i Bestyrelsen af det da opret-
tede nye Musikkonservatorium, ved hvil-
ket han tillige virkede som Lærer i
Theori og Orgelspil — 1836 blev han
Medlem af Bestyrelsen for Musikför-
eningen, 1839 dens Formand, omtrent
samtidig kom han i Spidsen for Stu-
denter-Sangforeningen, og alle disse
Hverv beklædte han saa at sige paa
Livstid.
Det er da heller ikke at undres över,
at det i Tidens Löb maatte löbe op til
en saadan Række Jubilæer, som det vel
næppe er fälden i nogen Enkeltmands
Lod at samle paa en Haand, og den
Maade, hvorpaa disse blev höjtidelig-
holdt, snart af enkelte Kredse, snart af
det hele Folk, viser bedst, hvor elsket
og afholdt den gamle Mester var, ikke
alene som Komponist, men ogsaa som
Menneske. Thi naar det gjaldt at »fejre
gamle Hartmann», saa var ingen Tid for
knap, ingen Vej for läng, ingen Jubel
for höj.
1829 ægtede Hartmann Emma Zinn,
der selv var rigt begavet i musikalsk
Henseende — nogle Sange, hun udgav
under Pseudonymet Fr. Palmer bærer
Vidne derom. Hun döde 1851, og
Hartmann ægtede senere Thora Jacob-
sen, hvem han overlevede i en halv
Snes Aar.
Naar endnu tilföjes, at Hartmann 1836
havde foretaget en Udenlandsrejse til
Tyskland, Frankrig og Schweiz, hvor
han stiftede Bekendtskab med flere af
Musikens Mestre, som Spohr — med
hvem han i sine Ungdomsarbejder har
meget tilfælles — Rossini, Spontini, Cho-
pin o. fl., turde det væsenlige af Hart-
manns ydre Livsförelse være nævnet.
Vanskeligere vil det være i korte
Træk at göre Rede for, hvad Mesteren
gennem sin länge Livsbane har virket
ved sin Kunst, thi den spænder över
vide og vidt forskellige Felter.
Da Hartmann fyldte 80 Aar, skrev
blandt de månge, der hilste Födselsdags-
barnet i bunden og ubunden Stil, Dig-
teren Sophus Schandorph fölgende:
Havde jeg Sorg i Sinde, gik ud i Mark og Lund,
hörte jeg dumpe Stemmer sukke fra Havets
Bund,
hörte jeg Boge suse, hörte jeg Bække smaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
