Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Den landflygtiges dröm. Af Johan Bojer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
JOHAN BÖJER.
fiske sammen med, baade en og to
gånge.»
»Og prisen?» spurgte han.
»Prisen er billig,» sa hun og lo.
»Hver gång du har brugt den vil du
kun ha en dag mindre igjen af dit liv.»
Han slog til og fik ildtangen. Og
det förste han gjorde, da han kom ned
til fjorden, var at gjöre op en ild og
til at röde i glöderne.
Og det kom — moren skjæv og god,
den gamle gaard stod der uforandret
med sol över engene, han saa den sorte
hoppe, den röde gig, og kirken stod
ätter paa bakken ved sjöen og ringede
kirkefolk sammen.
Saa roede de ogsaa en kvæld ud-
over fjorden i en hvidmalt baad, han og
klokkerdatteren for at fiske.
Og de landede paa en enslig holme,
og de sad tæt sammen for at se solen
gaa ned. Om lidt vilde han lægge
haanden om hendes liv — som förrige
gång, men pludselig mærkede han, at
det ikke var hende selv, men noget for-
underligt livlöst. Han kyssede hende,
og hendes læber var kolde, han tog
hende ind til sig, og det blev kun den
tomme luft, han favnede.
Og da de roede hjemover, hörte han
det synge fra bölgerne i natten: »Det,
som er förbi, det er förbi — förbi —
förbi!»
Men oppe i fjæren stod ätter den
gamle kjærring med strömpen og nu
greb han ildtangen og truede hende.
»Du bedrog mig!» skreg han. »Du sa
det hele skulde bli levende, naar jeg
rodede med denne tang i ilden.»
»Jeg sa, du skulde faa se de gamle
dage», flirte kjærringen, »men jeg sa
ikke, de döde skulde faa liv og värme,
saa du kunde ta i dem. Forresten kan
du faa vælge. Vil du heller komme
hid og finde dig fremmed og gaa om-
kring som en, der er staat op af gra-
ven?»
Men han vilde ikke tilstaa for sig,
at hun havde ret, derför kastede han
ildtangen hen til hende og sprang om-
bord i sin baad.
Udover fjorden havde han medbör,
saa det gik strygende. Og dog — med-
bören hjemmefra er tyngre end mod-
vind hjemover.
Men næste nat roede han den samme
vej i modvind indover for at mode sin
ungdom. Og det samme hændte — og
han vidste saa vilde ske — og dog
kunde han ikke andet end arbejde sig
derind, om og om igjen, hver nat, naar
de andre fredelig sov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
