Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - H. C. Andersens 100-Aars Födselsdag. Af Sophus Michaëlis. Med 20 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
SOPHUS MICHAELIS.
H. C. ANDERSEN.
I Danmark selv har dog Hans Teg-
nérs ny Illustrationer ingenlunde over-
flödiggjort de gamle beskedne Billeder i
den förste Illustrations-Udgave.
Hans Tegnér har ligesom moderni-
seret Eventyrenes Stil. Det kunde se ud
som en Selvmodsigelse, naar det sam-
tidig maa siges, at han överalt har stræbt
at afpasse Fremstillingen efter den histo-
riske Korrekthed. Men det er jo netop
noget modernt, dette at ville gennem-
före Lokalkolorit og Tidsfarve. Hans
Tegnér ved meget mere sagkyndig Be-
sked om Kostymet, end Digteren selv
vidste. Han lemper den kunstneriske
Retskrivning efter sin bedre Viden. Men
af Eventyr vil man netop ikke belæres,
hverken om Arkæologi eller Stiltroskab.
Tegnér varierer i eet væk Stilen for at
göre den korrekt. Men Illustrationerne
kommer derved til at savne den Simpel-
hed og Enhed, som er Fortællemaadens
Styrke. Naar »Fyrtöjet» begynder: »Der
kom en Soldat marscherende hen ad
Landevejen: Een, to! een to!» — saa
falder det ikke den barnlige Tilhörer ind at
spörge, hvad Slags Soldat, fra hvad Land
og hvad Tid. Barnet ved kun, at det var
en rigtig Soldat, og en rigtig Soldat maa
nödvendigvis have baade Sabel og Ge-
vær og Tornister paa Ryggen. Det er
da et Fejlgreb, naar Tegnér tror at kunne
sætte ham ind i Eventyret ved atsætte ham
ind i Middelalderen og göre ham til Lands-
knægt, med Splithoser og Spyd. Even-
tyret kunde ogsaa godt bruge en Lands-
knægt, men saa maatte det udtrykkelig
være förlängt, motiveret og forklaret af
Digteren. Nu handier det om en Soldat
— og en Soldat er en Soldat — det ved
ethvert Barn. Kun Hans Tegnér er for
klog til at vide det. Eventyret ligger
hverken i Middelalderen, Oldtiden eller
Renæssancetiden, men alt dette ligger
indenfor Eventyret. Eventyret er Lan-
det for de aller umiddelbareste Begreber.
I det Land spörges ikke, der höres bare
efter, saa fåår man alting at vide, hvad
man skal vide. Kunstneren kan sagtens bag-
efter gaa hen og slaa det altsammen op og
studere sine Finesser. Men saa er han
rigtignok udenfor Landet med det samme
og har en kunstig Fantasi.
I Modsætning hertil har Vilh. Pe-
dersens jævne, enkle og yndefulde Smaa-
billeder hele Umiddelbarhedens söde For-
tryllelse. De er udförte med smaa, men
de rette smaa Midler. De er i bogsta-
velig Förstånd samtidige med Teksten.
Ikke blot, at Kunstneren levede paa samme
Tid som Digteren og tegnede Eventyrene,
efterhaanden som de blev til. Men han
komponerede dem ud af just den Stem-
ning, de vakte i ham som Tilhörer. Hans
Tegninger födtes til dem som en Melodi
til en Tekst. Han digtede dem med sit
Blyant uden at göre Arkiv-Studier, uden
at samle Materiale. De blev ikke ind-
holdsrz^, men indholds^^, skönne, sjæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
