Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - H. C. Andersens 100-Aars Födselsdag. Af Sophus Michaëlis. Med 20 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2O8
SOPHUS MICHAELIS.
PARADISETS HAVE. TEGNING AF VILHELM PEDERSEN.
havn som et fattigt forvildet Barn. Kun
ikke være hjemme længer! Han var ræd
for sin stakkels aandssvage Farfar, kröb
i Skjul, naar Drengene forfulgte ham paa
Gaden. Og han vilde ikke være Haand-
værker — kun berömt, berömt! »Man
gaar först saa gruelig meget ondt igen-
nem — og saa bliver man berömt!»
Det var alt, hvad han vidste om Vejen.
Men Vejen maatte vist gaa över Teatret.
I tre Trængslens Aar gik dette for-
underlige oplöbne Naturbarn og bejlede
til Teatret, först med sin dejlige Drenge-
stemme; da den tabte sig, sträkte han
Ben ved den länge Stok for at blive
Balletdanser — Statist, Figurant, Korist.
alle Veje forsögte han. Han led Kulde
og Sult, boede, uvidende som et Barn,
en Tid hos en Madam i en berygtet Gade,
hjemsögte som enEventyrets Stodderprins
i Pjalter alle Byens Navnkundigheder,
dansede, sang og deklamerede, saa længe
til de anede, at der stäk noget andet og
stærkere end Galskab i denne sælsomme
Fugl.
Velmenende Mennesker fik ham ende-
lig puttet i Latinskole. Lange og tränge
Læreaar fulgte. Digtelysten fik forelöbig
Vingerne stækket, medens han möjsom-
melig maatte tilkætnpe sig alt det, han
i sin stakkels forsömte Opvækst ikke
havde lært. Han havde den redeligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
