Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Det Kgl. Theater i Köbenhavn. Af Gustav Hetsch. Med 3 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET KGL. THEATER I KÖBENHAVN.
251
den yndede Tenorist, og den Modtagelse,
han fik af det herværende Publikum, var
en saa ovenud begejstret, at han ikke kunde
önske sig den mere hjærtelig. Imidlertid
kan det ikke nægtes, at Hr. Herolds Gæste-
spil — hvor stor en kunstnerisk Nydelse
det end beredte Publikum, og hvor månge
indbringende Festaftner det end forskaffede
det Kgl. Theater — ogsaa havde sine
Skyggesider, som alle Gæstespil paa en
Scene, der ikke er baseret eller blot ind-
rettet derpaa. I de Maaneder, Hr. Herold
tilhörte os, dannede han i den Grad Midt-
punktet for Publikums Opera-Interesse, at
det kneb med at faa Folk hen til de
Forestillinger, ved hvilke han ikke med-
virkede. Og da endelig ved Nytaarstid
hans Engagement udlöb, og han rejste til
Afrika for at genvinde sin Sundhed helt,
viste det sig, at Theatret ikke havde noget
andet Trækplaster i Beredskab.
Hr. Herold optraadte udelukkende i
sine gamle Glansroller; havde han faaet
Lejlighed til at synge et Hovedparti i en
ny Opera, vilde denne sikkert have kun-
net paaregne Interesse og Tilströmning.
Nu opförtes de Nyheder, Theatret har
budt os i denne Sæson, tiden ham, og de
fleste gik saa temmelig upaaagtet hen.
Den ene »Nyhed» var intet andet end
gamle Bellinis ny indstuderede »Norman
med Fru Johanne Brun i Titelpartiet.
Det viste sig, at den Del af det köben-
havnske Publikum, der yndede at lytte til
disse söde italienske Melodier, ikke var
overvættes stor, og dog var Udförelsen
paa det kgl. Theater snarere över end
under de Forventninger, hvormed man
mödte til en ForestiHing, der som denne
laa långt fra det Omraade, hvor danske
Operister eliers bevæger sig. De har ikke
den solmættede Stemmeklang, den selv-
fölgelige Koloraturfærdighed og det ind-
smigrende Belcanto, uden hvilket Bellinis
Musik bliver et evigt Klingklang, der ikke
alene trætter, men ogsaa efterhaanden irri-
terer.
Den anden Nyhed var Peter Corne-
lius’ >y Baro er en i Bagdad», som heller
ikke formaaede at faa rigtig Tag i Folk,
for di dens Musik er for fin og mosaikag-
tig til det store Publikum og Handlingen
for barnlig-naiv for den mere kultive-
rede Tilskuer. Man kunde undres över,
at det kgl. Theater nu — saa månge Aar
HR. HELGE NISSEN I »BAREEREN I BAGDAD».
efter Værkets Fremkomst paa de tyske
Scener — har fundet sig foranlediget til
at tage det paa sit Repertoire, medens
månge vigtigere Musikværker, som skulde
synes selvskrevne til at komme frem, sta-
dig ligger hengemte.
Men for det förste har Theatret sik-
kert vulet yde sin Tribut til den »nytyske»
Musik — ligesom den i förrige Sæson
præsenterede os d’Alberts »Kain» —; for
det andet maa det indrömmes, at »Barbe-
ren i Bagdad» hörer til de Operaer, som
efter deres hele Karakter maatte synes at
ligge bedst for det kgl. Theaters nuværende
Sangerpersonale, der har sin Styrke ikke i
Stemmemasse, men i dramatisk og musi-
kalsk Intelligens, i tydelig Textudtale og i
ungdommelig Friskhed og Spændstighed.
Alligevel kan det ikke nægtes, at gen-
nemgaaende magtede de Rollehavende ikke
deres Partier helt. Naar undtages Fru
Margrethe Lendrop, der var fortræffelig
som den gamle Bostana baade i Maske og
i Spil, tog de andre altför höjtideligt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
