Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Richard Wagner. Af Gerhard Schjelderup. Med 9 Billeder - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
GERHARD SCHJELDERUP.
naaet og maa glæde os över, at den
tid er förbi, da en Meyerbeer beherskede
den dramatiske »kunst».
V.
Richard Wagners liv tegner sig for
os i store, kraftige linier. Heldigvis fäldt
det i hans lod at faa en opdragelse, som
hidtil faa komponister havde nydt godt
af. Blot en kunstner der stod paa höjde
af vor tids dannelse kunde löse den store
opgave som Wagner havde paataget sig.
Beethoven og Weber var de guddomme
som först vakte hans kunstneriske længs-
ler. Senere traadte den sanselige, livs-
frodige side i hans natur skarpere frem,
saa han endog krænkede den kunstne-
riske smags fine love. — Gennem ung-
domsværkerne gaar der undertiden et vist
drag af vulgær sentimentalitet og banal
rythmik, som selv Lohengrin endnu ikke
er ganske fri for. Men skæbnen mente
det godt med sin yndling Richard Wag-
ner. I en stræng skole skulde hans per-
sonlighed udvikles og föres mod höjere
maal. De tränge aar, som månge Wag-
nerianere saa bittert beklager, tjente netop
til at fordybe hans natur, og sorg og
kämpe udryddede de sidste spor af vulga-
ritet og higen mod overfladisk livsny-
delse hos den store kunstner, hvis tanke-
liv imidlertid havde skudt en saa yppig
vækst. — Man maa beundre den over-
legne idealisme, som bragte Wagner til
at opgive sin stilling som kapelmester
i Dresden og göre sig umulig i hele Tysk-
land. Her adlöd han en hemmeligheds-
fuld indre stemme, som drev ham til at
isolere sig fra det almindelige theater-
væsen. Han maatte som alle sande pro-
feter tilbringe en tid i örkenens ensom-
hed. Vi maa ogsaa beundre den op-
höjede tro paa en livsopgave, der gav
kunstneren mod til at henvende sig til
andres »godgörenhed» for uforstyrret
at kunne hengive sig til de store
værker, som han mente alene gav
hans liv værd. I vore dage indser
man först, hvor rigtig han handlede,
medens man i aarevis har haanet ham,
fordi han »levede af andres penge». —
Det fremgaar tydelig af hans biografi,
at han i den vanskelige tid viste sig
yderst hensynsfuld mod sin kone, som
ingen virkelig forstaaelse besad for hans
kunstneriske stræben. Hende ofTrede han
endog den höjeste lykke, han havde fun-
det i Fru Wesendoncks ædle kærlighed.
Brevene til denne fremragende kvinde
viser tydeligere end noget andet Wag-
ners alvorlige syn paa livet og hans evne
til naar det gjaldt at opgive alle egois-
tiske interesser. — Senere, da han tak-
ket være kong Ludvig kunde leve for
sine værker uden ökonomiske sorger, ud-
spredte hans fiender en mængde bag-
vaskelser for at vise, hvor ödsel og yp-
pig han var, hvor utaknemlig mod gamle
venner o. s. v. — Ved nærmere belys-
ning svinder al denne sladder ind til rene
bagateller. Wagner holdt af et vakkert
hjem og förstod ikke at spare, men le-
vede i det hele taget ganske enkelt, og
selv Villa Wahnfried i Bayreuth er i
sammenligning med almindelige rigmænds
huse yderst tarvelig — og nu da fru
Wagner mindst har en indtægt af en
million om aaret, vilde der jo være endnu
mere anledning til at vise den vanvittige
luxus, som man paastod familien alle-
rede i 70-aarene udfoldede. At Wag-
ner som alle store mænd, især naar de
plages af sygelige tilstande, ikke har
været saa let at omgaaes i det daglige
liv, er vel sandsynligt. At han især i
sine senere aar, da han blev tilbedt som
en guddom, har været hidsig, hensyns-
lös, ensidig og fanatisk, ikke har taalt
modsigelser o. s. v. — er muligt. Men
hovedlinierne i hans karakter staar for
os i ædel klarhed og harmoni. I det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
