Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - August Bournonville. Födt 21de August 1805. Af Carl Behrens. Med 7 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
CARL BEHRENS.
befaler Deres Majestæt, at jeg skal göre»,
for til Svar at faa: »Blive ved», Ord,
hvori Edvard Brandes i sin Karakteri-
stik af Bournonville i »Dansk Skuespil-
kunst» træffende har set Mottoet for
hele hans Liv.
Denne dristige Appel til Enevolds-
kongen föltes som en disciplinær För-
seelse. Bournonville fik först Stuearrest,
senere — forinden han ätter tiltraadte
sin Virksomhed — et halvt Aars Orlov,
som han benyttede til en Rejse til Ita-
lien. Og under denne Rejse modnes i
ham Planen til hans prægtige Ballet »Na-
poli», brogede og livfulde Billeder af syd-
ländsk Folkeliv, glimrende og sprudlende
Danse, som endnu den Dag i Dag har
bevaret deres tændende Glöd, deres in-
tensive Magt över Sindene.
Allerede som Dreng havde hans Kom-
positionstalent ytret sig. Kun 14 Aar
gammel skrev han sit Debut-Program
paa Grundlag af Suhms nordiske For-
tælling »Habor og Signe», men det var
först, da han i 18 30 var bleven fast en-
gageret ved det kgl. Theater, at han
kom til Klarhed över sine Ævners Række-
vidde og blev Balletkomponist — eller
Balletdigter, som det var hans Stolthed
at benævnes.
Som saadan blev han ikke alene den
störste, det kgl. Theater nogensinde har
ejet og sandsynligvis vil faa, men en af
de betydeligste, der har levet. Han be-
sad et usædvanligt Arrangementstalent
og förstod at tumle med Masserne; han
formaaede at indsmelte nordiske og syd-
ländske, moderne og klassiske Danse i
livfulde og bevs^gede Handlinger og stiv-
nede aldrig i overleverede Former, men
besjælede alt med den farverige og let-
rörte Fantasi, der var ham egen.
Efter sine Debut-Divertissements og
Bearbejdelser af »Sövngængersken» og
»Sylphiden» moder han allerede 1835 frem
med den historiske Ballet »Valdemar».
Bournonville, der til Trods for sin fran-
ske Herkomst og sine franske Sympa-
tier, var dansk med Liv og Sjæl og op-
fyldt af Kærlighed til sit Fædreland,
skrev den for at bringe sin Kunstart til
at indtage en jævnbyrdig Pläds ved Si-
den af Oehlenschlägers nationale Digt-
ning. Det blodige Gilde i Roskilde, hvor
Svend Grathe dræber Knud, medens Val-
demar og Absalon under det ved Lyse-
kronens Fald pludselig indtraadte Mörke
redder Livet og kan forberede Hævnen,
var en Scene, der allerede tidlig havde
staaet for ham og ordnet sig ballet-
mæssig. Nu komponerede han ud fra
dette Optrin som Midtpunkt sit Arbejde,
der ender med Slaget paa Grathehede
og Valdemars Overtagelse af Regerin-
gen, en ved sine dramatiske Episoder og
sin romantiske Kærlighedshandling meget
yndet Ballet, der stadig har hævdet sig
Pläds paa Repertoiret. Bournonville var
selv den förste Valdemar. Hans senere
Forsög i den historiske Ballet fäldt der-
imod ikke saa vellykket ud. Hverken
»Erik Menveds Barndom» fra 1843 eller
de långt senere »Cort Adeler i Vene-
dig» fra 1870 og »Arcona» fra 1875
naaede noget långt Liv paa Skuepladsen,
skönt Fröhlich, Heise og Hartmann havde
komponeret Musiken. Derimod er der
— ikke mindst ved den heldige Sam-
virken med sidstnævnte Komponist —
bleven sikret hans to nordisk-mytholo-
giske Balletter »Valkyrien» og »Tryms-
kviden» fortsat Tilværelse paa vor Scene.
I den förste stiller han med et virkelig
genialt Blik, der ogsaa vidner om hans
sjældne dramatiske Instinkt, den nordi-
ske Helteverden op mod det sybaritiske
Liv paa Sicilien, hvor Vikingen danser
bacchantisk med de græske Piger, indtil
de nordiske Toner ätter läder sig höre
og maner om hans Pligt, saa Rusen for-
gaar ham. I »Trymskviden» er Ho ved-
situationen Thors Kamp for at genvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
