Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Pietro Krohn. Af F. Hendriksen. Med 4 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666
F. HENDRIKSEN.
et enthusiastisk Sind for Kunst; de var
begge saa frie for kunstnerisk Snæversyn,
at de med Glæde og Beundring fulgte alle
unge og opdukkende Evners Bestræbelser.
Undertiden tog de vel fejl, men de beva-
rede den levende Interesse for de Unges
Arbejde, der klæder dem med det graa-
nende Haar saa godt.
En stor Forskel var der dog paa deres
Kunstnerskjæbner. Edelfelt var den lykke-
lige Begavelse, der — tilsyneladende —
let og som en Leg kom gjennem sit Ar-
bejde, og som tidlig naaede Ry som en
af de Förste blandt nordiske Malere.
Krohn derimod kjæmpede en fortvivlet
Kamp for som Maler at naa, hvad han
stræbte efter, og endte med helt at opgive
Maleriet, for at bruge sine Evner paa gan-
ske andre Omraader. — Det var et stort
Held, at dette lykkedes for ham, thi han
undgik derved i Mismod at fortsætte med
at male efter selv at have tabt Troen paa
at være Maler.
I hans unge Dage, da han, t.ildels
sammen med Vennen Otto Haslund, teg-
nede Billeder til en lille Række nydelige
Börneböger, der udgaves i Kjöbenhavn
mellem 1868 og 71, plejede han at sige,
at naar han Dagen igjennem havde ærgret
sig ved at male (og hvem kunde ærgre
sig som Krohn), maatte han om Aftenen
vinde sig en lille Glæde ved at tegne. —
Det var i hine Tider, hvor de Smaabille-
der, der tryktes lithografisk, blev omteg-
nede med Pen paa Sten af en Lithograf,
medens de, der bleve skaarne i Træ, af
Kunstneren maatte tegnes omvendt paa
den med tynd hvid Farve præparerede
Buxbomplade.
Saaledes sad han da månge Aftener
og tegnede paa sin rare Hybel, der alle-
rede den Gång bar Vidne om hans store
Sans for Hygge, men som ogsaa fremviste
den kaotiske Opstabling af Böger, Mapper
og Billeder paa Borde og Stole, som til
det Sidste var det mest iöjnefaldende ved
Krohns Arbejdsværelse. Samler, som han
var af Anlæg og Herkomst, behængte han
Væggene med gode Studier, Skitser og
Tegninger af andre Kunstnere. Om Da-
gen deltes den större Malerstue med Otto
Haslund og Kr. Zahrtmann, om Aftenen
var der stadigt Besög af Venner og Kam-
merater i det mindre Rum, og til dem
skaffedes der Pläds ved at flytte om paa
Bunkerne fra Stolene til Bordene. Krohn
tegnede og ledede samtidig Samtalen med
sin ivrige, springende Veltalenhed. I Slut-
ningen af Tredserne tegnede han endel
Illustrationer til Digte og Fortællinger, der
spredtes omkring paa månge Steder, samt
de morsomme og månge Gånge senere af-
trykte Billeder til Folkevisen: »I Skoven
skulde være Gude, alt hos den gamle
Örn.» — Endvidere Billederne til den
store, anden Udgave af Broderen Johan
Krohns Digt: »Peters Juul». I 1871
rejste han sy do ver med Kufferten fuld af
Træklodser, hvorpaa han, under Ophold
forskjellige Steder i Tyskland, tegnede og
hjemsendte adskillige Ting, f. Ex. til den
illustrerede Udgave af Chr. Winthers
Digte: »Træsnit», til Joh. Krohns »Börne-
historier» o. s. v.
Med en let Tilknytning til Lundbyes
og Frölichs Arabesker i Randtegninger, be-
sad han en smuk og frisk Evne til at ind-
ramme Billedmotiverne i sin Tegning saa
de virkede dekorativt paa Bogsiden. Var
der blandt Slægt og nære Venner en fest-
lig Lejlighed, tegnede Krohn de nydeligste
Billeder i Randen om. Festsangen og fik
den i sidste Öjeblik trykt i Autografi fra
lithografisk Sten. — Ogsaa som Raderer
har Krohn i sin Ungdom gjort en Række
Arbejder, hvoraf Portrætet af hans Fader
er det betydligste. Han var en SÖstersön
af den höjt vurderede danske Maler Chre-
sten Köbke, og fölte sig som ung i aande-
ligt Slægtskab med de danske Malere af
den Eckersberg-Höyenske Skole.
Efter at han var naaet til Italien, hörte
alle disse mindre Arbejder op for månge
Aar, og hele Kraften blev lagt paa at
male, studere Kunst og samle, samle vi-
dere paa Billeder af den store Kunst, paa
Literatur og paa meget andet.
Som han hjemme havde været ledende
og bevægende Kraft for en Kreds af Ven-
ner, saaledes blev han det ogsaa i Rom
for endel af samme Kreds, der efterhaan-
den samledes dernede for kortere eller
længere Ophold. Det var efter Sigende
ikke saa helt let at blive optaget i dette
Lag, hvortil ogsaa flere svenske og norske
Kunstnere og andre Romafarere fra de fire
nordiske Lande knyttedes. Krohn her-
skede med drabelig Enevælde, og taalte,
naar han var opirret, ingen Mukken i Ge-
ledderne. Var en hurtigt opblussende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
