Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - P. S. Kröyer. Af Vilhelm Wanscher. Med 15 Billeder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 VILHELM WANSCHER.
■.*-)k’«t-
*’.
’i- -
f^if/^mh
BBl^
%<* W 1
Br ’
\ \ ’■ - ’% \
SELVPORTRAIT. PENNETEGNING (1867).
moni; saaledes at de fleste Billeder fra
denne Tid ser bedst ud i Gengivelser,
fordi de i Virkeligheden kun er tænkte
som farvelöse Sortkridtstegninger eller
Fotografier. Naturalisternes Billeder
derimod virker alene i Originalen, og virker
da ogsaa med en umiddelbar malerisk
Skönhed, som ingen af de ældres.
For at vise dette Forhold mellem
den ældre og yngre Kunst — navnlig
for Kompositionernes Vedkommende, vil
jeg sammenligne et Billede at Carl Bloch,
i Kunstmuseet i Köbenhavn fra 1871 :
»Kristian II i Sönderborg Fængsel», med
forskellige af Kröyers Billeder. Det er
stærkt paavirket af Rembrandt og af
»Historiemaleriets» gamle Mestre fra de
16. og 17. Aarhundrede. Skikkelserne har
den antike Kunsts og Renaissancens
harmoniske Bredde og Ro, og korresponderer
med hinanden og med Rummets
Archi-tektur og maleriske Staffage paa en klar
og letfattelig Maade.
Kristian II har forladt sit
kummerlige Leje (for at tale i de gamles Sprog),
i Murfordybningen under Vinduet, og i
Morgenlysets triste Skær begynder han
sin ensformige Vandring rundt om det
gothiske Stenbord i Taarnrummets Midte.
Der er et Præg af tungsindig Værdighed
over hans Skikkelse med den historiske
Dragt, og under sin langsomme Gång
furer han efterhaanden den haarde
Stenplade med sin stadig glidende
Tommelfinger. Der ligger Aske paa Gulvets
sprukne Flade, og staar en Lerkrukke
ved hans Födder i Billedets Midte under
den furende Haand. Den stanser optisk
hans Bevægelse et Ojeblik, og gör hans
Skikkelse statuarisk, idet han ser ud
imod os. Lyset fra Vinduet strejfer hans
Kind og Silhouetten af Dragten; den
lysende Murflade bagved fremhæver det
mörke og forknytte i hans Udtryk. —
Medlidende træder Tjeneren til, som den
anden Person i Billedet; og det er
Forholdet mellem dem, der især gör Intryk
paa den fölsomme Betragter. Han
sætter den Gyldenlæders Stol ind til Bordet,
diagonalt i Modsætning til Kongen,
saaledes at Forbindelsen mellem dem bliver
fælles med Billedets architektoniske
Perspektiv. Han har dækket det tarvelige
Maaltid, man ser paa Bordet, og venter
nu paa, at det trætte, lidende Ansigt skäl
vende sig om imod ham. Han ligner
Kongen. Det har sin Betydning; thi
derigennem foler man en Bekendtskabets
Forstaaelse ved atter at se paa Kongen.
Men han er vendt imod Lyset, medens
Kongen vandrer i Skyggen. Plan er den
frie Månd, der har Lov til at komme
og gaa.
Man er nutildags streng i sin Kritik
af saadanne historiske Malerier, hvis
historiske Illusion jo neppe heller er ganske
ægte, og som i malerisk Henseende er
temmelig spinkle og kolde. Men det
maa ikke glemmes, at de sidder inde med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
