Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Fra Köbenhavns Opera- og Musikliv. Af Gustav Hetsch. Med 1 Billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA KÖBENHAVNS OPERA- OG MUSIKLIV. 287
scene af la traviata. Alfred: Vilhelm Herold. Violetta: Fru Emilie Ulrich.
»Moralen», genfandtes den her. Med
sikker Haand havde Komponisten behandlet
saavel Solo og Kor som Orkester, saa det
klang fuldt og klart; naturligt og ukunstlet
udviklede sig Slutningskoret til en
Apothe-ose, der i sin Bredde og Fylde virkede
helt monumentalt.
Oven paa dette lidt reserveret
ængstelige Korværk kom Hr. Axel Schiölers
Symfoni N:r 2 i Es-dur som et Pust af
Friskhed og Frejdighed, der ikke var ilde.
Hr. Schiöler, der er Musikdirigent i det
herværende »Folketheater», har — hvad
allerede hans langt mere pretentiöse förste
Symfoni med Navnet »Napoleon» viste —
et absolut fornöjeligt Talent til at skrive
malerisk for Orkester. Han har det med-
födte Tag til at faa det til at klinge, og
han betror det som Regel ikke vægtigere
eller nyere Tanker, end at det kan
udtrykke dem klart og flot. Han er ikke
meget kræsen i Valget af sine Motiver, men
han forstaar at sætte dem op, saa de
underholder. Han er en Symfoniens Enna.
Betegnende for hans Karakter som
Underholdningskomponist af den mere
kultiverede og erfarne Klasse er det, at han
i denne Symfoni bygger sin I. Sats
(Moderato) op med en Valsemelodi, ikke fåår
noget ud af sin Andante (en Sörgemarsch),
gör sin Scherzo til en förövrigt pudsig
Orkesterhumoreske af balletmæssigt Tilsnit
og tildels former sin Slutningsallegro som
en Parafrase over Motiver af det moderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
