Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Det Kgl. Teater i Kjöbenhavn. Af Carl Behrens. Med 3 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET KGL. TEATER I KJÖBENHAVN. 391
ser, men paa Scenen, selv naar Rollen
spilles med saa megen Dygtighed som af
Hr. Hofman, synes han mere bizar end
egentlig levende, den rene
Konstruktion.
Konstruktion er ogsaa det Ord, der
passer paa de to originale Helaftens
Skuespil, sidste Halvdel af Sæsonen bragte.
P. A. Rosenberg er som Forfatter en
Popularisator af moderne Idéer. Han
træder dem ned i Dögnets Uföre, saa
selv Galleriet kan forstaa dem og fölge
med. Han hænger — som i de
middelalderlige Skuespil — lange Sedler ud af
Munden paa sine Figurer, hvoraf man kan
læse sig til, hvad de betyder og
repræsenterer i Stykkets Ökonomi. I »Byen ved
Havet» (Det Schönbergske Forlag) retter
han et Slag mod den moderne
Radikalisme i en forförerisk Jödindes Skikkelse,
over hvem en troende Höjskoleforstander
vinder den lettest mulige, for Tilfældet
arrangerede Sejr. Rosenberg viser i
Stykkets Hovedscene, hvor afmægtig Esther
Amsing’s frie Tanke er, naar Döden truer.
Hun lider Bankerot, medens
Højskoleforstanderen trodser Elementernes Rasen og
den truende Undergang, og hans Datter
end ikke et Öjeblik frygter. Hvad der
skäl være Facit, beviser Rosenberg som
Fod i Hose, uden Blinken og uden
kunstnerisk Samvittighed. Baade som
Tendensindlæg og som Digterværk er hans
Stykke usigelig fladt. Han arbejder med
de mest godtköbs Fraser, de ældste
Komediemotiver, er som Forfatter kun en
Regissör, der husker, hvad et höjtæret Publikum
önsker, og ved en behændig anbragt
Stormflod forstaar han at dække over sin
Handlings dræbende Ligegyldighed.
Det kgl. Teater havde anstrængt sig
for at håle denne Plimsoller i Land, og
det lykkedes virkelig, hvor utroligt det
end lyder. Stormfloden var saa
illuderende som den Slags Ting er paa Scenen,
og Hr. Mantzius var en livagtig
Personi-fication af Höjskolen med et flagrende gult
Kæmpeskæg som Indramning af sit
civile Hovedstadsansigt. Til Gengæld var
desværre Fru Hennijigs, der endnu i
denne Sæson paa 25 Aarsdagen for sin
Forsteoptræden i Skuespillet udförte sin
Debutrolle Agnes i »Fruentimmerskolen» med
mærkelig Forvandlingsævne, uden Kontakt
med sin Opgave. Til at före Radikalis-
Fot. Go .ry I.intKtruin.
DR. MANTZIUS I »BYEN VED HAVET».
mens Sag mangler hun baade Ild og
Overbevisning.
Ogsaa den unge Forfatter Aage Barfoed
er mere Konstruktör end Digter. Det
levende Livs Aande savnedes fuldkomment
i hans Skuespil »Asta Känning», for
hvilket det kgl. Teater med ubegribelig
Höj-modighed aabnede sin kræsne Scene. At
Ungdommen skäl höres, vil ingen, selv
den mest forhærdede Gamling, benægte,
men for at det kan ske, maa Talentet
være haandgribeligt — Ord alene er ikke
nok. Og »Asta Känning» var oprigtig
talt ikke andet end tomme Ord, Ibsenske
Fraser opkogte med ungdommelig
Selvbevidsthed. Det er ufatteligt, at man har
kunnet se andet i denne rent novellistiske
Skildring af en Moders Kamp for sit Barn
end Konstruktion uden al virkelig Fölelse
for de handlende Personer. En evindelig
Gentagelse af de samme Banaliteter og
Almensandheder i Udraab og Spörgeform,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
