Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Det Kgl. Teater i Kjöbenhavn. Af Carl Behrens. Med 3 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET KGL. TEATER I KJÖBENHAVN. 393
stimlede sammen paa Gaden for at
pege Fingre af den formastelige og
bagefter ledsagede ham til Retssalen.
Det var vel ikke længer Holbergs
Thisted, snarere Datidens
Kjöbenhavn, men Optrinenes Livagtighed
bödede paa, at Komediens Ramme
ligesomvar udvidet. Hr. Neiiendam
spillede Mesteren for Komedierne
— og samtidig for Galskaben —
med sikker Overlegenhed, og i 51te
Akt bragte Hr, O. Poulsen, som
desværre mere og mere unddrager
sig nye Rollers Byrde, som den
vraltende Dommer et Pust med sig
af den ægte klassiske Komedieaand.
Shakespeare og
Oehlenschlæ-ger har Teatret i Aar ikke dyrket,
derimod .flere Postdage forsent fejret
Schillers 100 Aars Dödsdag med
en Opforelse af »Don Carlos» i nys
afdöde Johs. Magnussens
værdifulde Oversættelse. Forestillingen
gjorde Lykke, om end ikke paa
Grund af sine Schiller’ske
Egenskaber. Den store tyske Digter har
altid været en sjælden Gæst paa
vor Scene — »Roverne», »Kabale
og Kærlighed» og »Don Carlos»
blev spillet i Tidernes Morgen, og
kun »Maria Stuart» har ogsaa efter
Fru Heibergs Tid nogle Gange
været paa Repertoiret. »Don Carlos»
blev nu opfort saa tilstudset og navnlig
mod Slutningen saa ubarmhjærtig
forkortet — det var især gaaet urimelig ud over
Storinkvisitorens gribende Scene — at
Dramaet momentvis ikke virkede Schillersk
længere, men nærmest som et historisk
In-trigestykke af den ældre Dumas. Til dette
Indtryk bidrog Udforeisen, selv om Hr.
Neiiendam overraskede ved Udtryksfuldhed
og Ægthed i Titelrollen, og Hr. Liebman
som Posa udmærkede sig ved mandig
Myndighed og Pathos. Til Gengæld fik Hr.
Mantzius mærkelig lidt ud af sin
taknemlige Rolle som Kong Philip, der efter
senere Opforeiser at domme ikke en Gång
varigt synes at have interesseret
Kunstneren, medens Fru Hennings i al Fald
spillede Dronningens sidste Scene smukt
og fölt. Men Birollerne — og hos
Schiller er disse alle vigtige — var for svagt
og elevmæssig besat, til at ikke ogsaa
Forestillingen til Tider blev svag og elevmæssig.
Fot. Georg Lindström.
HRR LIEBMAN OG NEIIENDAM SOM POSA
OG CARLOS.
De to oversatte Nyheder, det Kgl.
Teater spillede i Löbet af Foraaret, blev
omtrent samtidig opförte i Stockholm og
modtagne ganske som i Kjöbenhavn. Maurice
Donnays Lystspil »Taget med Storm»,
hvis Hovedroller Guitry og Marthe
Brandes har gengivet saa ypperligt i Paris, gik
ret ligegyldigt Publikum forbi. Stykket er
ogsaa et underligt Amfibium, snart et
alvorligt Skuespil, snart en overdreven Farce.
Man fåår Indtryk af, at Forfatteren til at
begynde med ikke rigtig har vidst, hvor
han vilde hen, og tilsidst, da Cécile de
Gerberoi var taget med Storm af
Professor Soindres, og en 41de Akt alligevel gærne
skulde klistres til, er kommen helt i Vildrede
dermed. Det gik »Taget med Storm» næsten
som Hervieus »Labyrinten» i Fjor, selv
om det naaede flere Opforeiser end den
ene, hvormed sidstnævnte Stykke blev spist
af. Maaske havde en ægte gallisk
Udforelse kunnet forandre Resultatet, men Hr
NeiieJidam magtede kun Soindres’ Doce-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
