Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Richard Wagner og Mathilde Wesendonck. (Berlin, A. Dunckers Forlag.) Af Gerhrad Schjelderup. Med 4 Billeder - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RICHARD WAGNER OG MATHILDE WESENDONCK. 475
VILLA WESENDONCK OCH »ANGLEN» I ZURICH.
elsket af Dig i fuldeste maal, saa södt
og ömt, og dog saa inderlig kydskt,
fylder mig med hellig gysen over min
herlighed. Ak, endnu indaander jeg den
fortryllende duft af de blomster, som Du
bröd mig fra Dit hjerte: det var ikke
livets spirer; saa dufter den himmelske
döds, det evige livs underblomster!
Saa-ledes smykkede de engang heltens lig,
för han brændtes til guddommelig aske;
i denne grav af flammer og blomsterduft
styrtede den elskede kvinde sig for at
forene sin aske med sin elskers. Nu var
de ét, ét element, ikke to levende
mennesker: et evighedens guddommelige
ur-stof! Nei anger aldrig! Disse flammer
brændte lysende, rent og klart! Ingen
mörk glöd, ingen rog, ingen ængstende
dampe forstyrrede den rene kydske
flamme, som ikke nogensinde har lyst
saa ren og forklaret for nogen og som
derfor ingen kan kende. Dine kærtegn
— de er mit livs krone, de yndige
roser, som er blomstret frem fra den
tornekrone, hvormed mit hoved hidtil alene
var smykket. Nu er jeg stolt og
lykkelig! Intet önske, intet forlangende! Ny-
delse, höieste bevidsthed, kraft og
dygtighed til ait, til enhver livsstorm! Nei,
nei, ingen anger, ingen anger!» — —
Dog blot undtagelsesvis bryder
lidenskaben frem i disse rige og ophöiede
breve til den elskede kvinde, der trofast
holdt sin haand over sin kæmpende og
lidende ven. Han aabenbarer hende sine
intimeste fölelser, sine kunstneriske
tanker og planer, sit hjeltes dybeste
længsler. Der gives i hele verdensliteraturen
ingen elskovsbreve, der i interesse kan
maale sig med disse. Desværre har vi
blot faa af fru Wesendoncks
svarskrivelser. De varmeste, mest intime har
Wagner eller hun selv visselig
tilintetgjort. Men de par breve, som er
offentliggjorte, viser tydelig, hvilken fin og
rigtfölende kvinde Mathilde Wesendonck
var. At hun, muligens forstemt ved
rygter om Wagners liv i Penzing ved Wien,
ikke i det afgörende öieblik fandt
kraften til at beseire sin mands modstand
og frelse det synkende geni, gör hendes
livsskæbne endnu mere tragisk. At hun
ikke længer kunde udholde at blive i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
