Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Strejftog i ny dansk Literatur. Af Carl Behrens. I. Memoirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STREJFTOG I NY DANSK LITERATUR.
Af CARL BEHRENS.
I.
MEMOIRER.
ff^ <^\>1ET ER, som den læsende Almen-
ul ifö! ^e(^ * vore ^a£e er bleven træt
^L^/j] af Romanens Ensformighed, træt af
w*~- ’ de opfundne Figurer og fingerede
Skæbner og længes tilbage mod de
Fortids-Skikkelser, som har fört en mere broget
Tilværelse end opnaaelig i vor moderne
Regelrethed og kæmpet en haardere Strid,
end Civilisationen nu tillader.
Ud fra denne Publikums Træthed kan
man forklare den ganske usædvanlige
Yndest, Memoiren og Brevet efterhaanden
har vundet. Den ypperlige Samling
svenske Memoirer og Breve, Professorerne Oscar
Levertin og Henrik Schilck udgiver og som
allerede tæller en saa lang Række statelige
og værdifulde Bind, har faaet et dansk
Sidestykke, i det Bibliotekar Julius Clausen
og Forfatteren Oberst P. Fr. Rist i Fjor
begyndte en dansk Række »Memoirer og
Breve» (Gyldendal), hvoraf der hidtil
foreligger 3 Bind, hvert for sig oplysende og
fængslende.
»Islænderen Jon Olafssons Oplevelser
som Bosseskytte under Christian IV» har
den særlige Charme, at de lader den gamle
Hovedstad, som samlede sig om det længst
forsvundne Kjöbenhavns Slot, genopstaa
lyslevende for os. Det larmer af Krigskarle
i de krogede Gyder, og blodige Kampe
udfægtes, naar Mjöd og Mumme har gjort
dem rusige, saa det ene Ord tager det andet.
Selve Hovedpersonen, den islandske
Bosseskytte, er en retsindig og hæderligt
stræbende Personlighed, der, selv da
Fængslets Porte har lukket sig bag ham, aldrig
taber Modet, men haaber paa, at Sandheden
skäl komme for en Dag.
Han har haft Lejlighed til paa nært
Hold at iagttage Christian den fjerde, og
ikke mindst betydningsfulde i disse
Skildringer er de Sider, hvor denne Konge, der
i Digtning (Heibergs »Elverhöj») og Sagn
stadig har Popularitetens Glorie omkring
sit karakterfulde Hoved, træder op og ved
sin bredskaarne Personlighed virker
imponerende. Gennem disse jævne Optegnelser
kommer man Kongen nær ind paa Livet,
man ser ham lyslevende foran sig paa
Flaa-den, hvor hans Befalinger runger gennem
Bölgebrus og Stormhvin, og man fölger
ham til hans Yndlingsslot, det nu saa
omtalte Rosenborg, som den Gång var et
Landsæde udenfor Voldene og derfor
skyndsomst maatte forlades, naar Krig og
Belejring truede.
Et Pust fra Orlogsfærd og Krigsbedrift
slaar os da i Mode fra disse Sider. Men
ogsaa i Memoirernes fölgende Bind »Den
helsingörske Færgemand Lars Bache, hans
By og hans Hjem», saaledes som hans Sons
Optegnelser har skildret dem, fornemmes
Krigsbuldret. Denne stoute Helsingörborger
— den ansete Maler Professor Otto Baches
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
