Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Gentleman. Af A. Hagensen. Med 17 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENTLEMAN
155
SKRÆDDEREN. KOBBERSTIK AF P. L. DEBUCOURT.
Tysker gör sin Klædernes Filosofi til en
Essens af al Videnskab; ait Aandsliv og
ait Samfundsliv er i hans Öjne kun
sym-bolske Klædninger. Satiren virker
imid-lertid vel gammeldags og trættende, og
Bogen vilde ikke nu være værd at læse,
hvis den ikke indeholdt en solid Kærne,
som Carlyle trods ait önsker taget
alvor-ligt. Denne Kærne kan udtrykkes i
föl-gende Ord: »Maaske ikke en Gång i
hele Livet falder det et almindeligt
Menneske ind, at han ikke er et med sine
Klæder, men at han uden disse er nögen.
Aldrig för har nogen fremsat — ikke en
Klædernes Filosofi, men blot
Erkendel-sen af, at vi mangler en saadan Filosofi.
Montesquieu har skrevet sin berömte Esprit
des Lois, hvilket er det samme som Esprit
des Coutumes. Ganske tilsvarende og ikke
mindre fortjenstfuldt vilde det være at
skr i ve en Esprit des Costumes.»
Hver Stånd, hvert Land og hver
Tidsålder har sin egen Drägt saavelsom sin
egen Moral, sin egen Kunst og sine
egne Skikke. Ogsaa et meget stort
Antal Individer har tidligere haft deres egen
karaktäristiske Drägt. Vil man gaa
dy-bere til Bunds i Spörgsmaalet, maa man
skelne mellem tre Hovedformer. Der er
först den daglige Drägt, som er af
individuel Karakter, og som man skaber
uden Hensyn til andre end sig selv.
Desuden er der Spadseredragten, som
bæres, naar man færdes som Individ
mellem andre Individer og önsker at tage
Hensyn til den gængse Mode. Og
en-delig bærer man Selskabsdragt, naar
man har ladet sig opsluge af Mässen og
föler sig som et Element i denne. De
fleste Mennesker tror, at de i deres
Gar-derobe har alle tre Slags Drägter, men
dette er en meget stor Fejltagelse; som
Regel vil et Menneskes Klæder altid
antage Karakter af en de nævnte
Hovedformer. Den sociale eller aandelige
Ene-boer bærer altid individuel Dagligdragt,
medens Kommistypen hölder sig til
den moderne Spadseredragt og Skogen
til Selskabsdragten, Promiscuitetsdragten.
Denne sidste er af betydelig
Inte-resse, thi ethvert Menneske skifter
Karakter, naar det bliver Led af en Måsse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
