Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Gentleman. Af A. Hagensen. Med 17 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENTLEMAN 161
Klædernes Betydning for
Men-nesket kulminerer hos en
Menne-skevarietet, som Professor
Teufels-dräck, beskæftiger sig meget med,
nemlig Dandyen, Lapsen eller —
Pardon! — Kunstneren. Denne
sidste maa tages med, fordi han
meget ofte ikke vil nöjes med at
skabe sig et ejendommeligt
aan-deligt Klædebon, en kunstnerisk
Form, men ogsaa vælger sig en
afstikkende Drägt. En Dandy,
siger Carlyle, er et
klædningsbæ-rende Menneske, et Menneske,
hvis hele Eksistens gaar op i at
bære Klæder. Hans Fordring til
Livet er kun, at man anerkender
hans Eksistens eller i hvert Fald
indrömmer, at han er et synligt
Objekt, en Ting, der tilbagekaster
Lysstraaler. Han förlänger ikke,
at man skäl kunne sætte Pris paa
ham; han er tilfreds, blot man
betragter ham.
Rene Dandyer, der ikke er
an-det end bevægelige
Fugleskræms-ler, er muligvis temmelig sjældne
Af Halv-Dandyer, der skiller
Person og Klædning ad og läder dem
virke paa Omverdenenen hver for
sig, har vi derimod månge. Först
og fremmest er der et meget stort Antal
Damer og Kunstnere, der sætter Pris
paa at göre Indtryk med deres
kompo-nerede Toiletter. Hensigten med saale
des at give Drägten en vis
Selvstændig-hed og skyde den frem i Forgrunden er
enten at pointere det resterende Legemes
Nögenhed eller at skjule sin virkelige
Person og lade sig repræsentere af en
forloren Dukkepersonlighed.
Om de rene Dandyer läder Carlyle
sin tyske Professor sige: »Det er
tydeligt nok, at de maa betragtes som en
religiös Sekt — af hvad Art, maa vi paa
Videnskabens nuværende Ståndpunkt lade
Ord och Bild, iö:e årg.
SELSKABSDRAGT C. 184O. TRÆSNIT
EFTER TEGNING AF GAVARNI.
Fra Le Diable a Paris.
henstaa uafgjort. Jeg er nærmest
tilböj-elig til at tro, at der foreligger en
Til-læmpelse af Urtidens Selvtilbedelse, som
kun de mest ophöjede Religioner har
formaaet at frigöre sig for. Disse
Men-nesker udmærker sig ved stor
Separa-tisme, de bærer en egen Drägt og tåler
et ejendommeligt Sprog, aabenbart en
Blanding af Engelsk og Fransk. De
har deres egne Templer, i hvilke de
overvejende opholder sig om Natten, og
de har deres egne Ypperstepræster og
Præstinder, som dog ikke fungerer for
Livstid. Deres vigtigste Rum i
Hjem-met er Paaklædningsværelset. Dette er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
