Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Johan Sebastian Welhaven. Av Andreas Jynge. Med 8 billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
626 ANDREAS JYNGE
WELHAVEN SOM UNG STUDENT. OLIEMALERI
AV JACOB CALMEIER. Tilhörer
familien Sars.
næst 1840-aarene, da han — skjønt
end-nu altid et stridens tegn —naadde frem
til mere almindelig anerkjendelse.
Han begyndte som den paagaaende
polemiker og endte som den stille,
en-somme kontemplative digter. Men
like-saa vist som det utadvendte polemiske
i hans natur aldrig blev borte, likesaa
vist gjorde det indadvendte
kontemplative sig gjældende meget tidlig, ja
igrun-den allerede med det samme han traadte
frem.
Fra først av laa han paatvers av
hovedstrømningen i tiden. Han var
æste-tiker og aandsaristokrat i en utpræget
politisk periode med demokratisk, liberal
tendens, og han var bymenneske med
embedsmandstraditioner i en tid, da bøn-
derne stevnet frem for at ta
mag-ten. Anderledes i 1840-aarene med
den romantisk-nationale strømning,
da eventyrene, folkeviserne og de
andre gamle kulturskatte blev
truk-ket frem. Her var han med. Og i
den efterfølgende skandinavistiske
bevægelse passet han helt ind.
Han var et ganske nyt
digter-fysiognomi efter norske forhold, og
han har hat stor betydning i norsk
aandsliv. I gjæringens og
nydannel-sens tid hævdet han den gode smag
og kunstens fornemhet og værdi og
satte personlighetens utvikling som
maal. Hans strenge verskunst har
såt sterke spör ned gjennem norsk
literatur. Og han har efterlatt sig
en — ikke stor — men sjelden fin
kunstskat i en række stille,
vemodige stemningsdigte og endel
natio-nale romancer.
Welhaven var en betydelig
personlighet. Han hadde en klar og
skarp förstånd, han var snøgg i
vendingen. Den hensynsløshet, som
ofte kom frem i hans polemik, og
de uvørnheter, som han ogsaa ellers
rev av sig, gjorde, at han blev beskyldt
for hjertekulde og endog hjerteraahet.
Hans* liv viser noget andet. Et fint,
følsomt sind, med en inderlig trofasthet
i sit ene store, dype hjerteforhold. Hans
følelser var ikke vidt omspændende, de
var samlet og blev det mere og mere,
derved fik de sin sammentrængte
intensitet.
I virkeligheten var han en sky natur,
med det fornemme sinds motvilje for at
avdække sit inderste væsen. Kritiken
såt paa väkt hos ham — ikke mindst
likeoverfor ham selv. Den kunde være
pinlig nok. Men samtidig hadde han
personlighetens bevissthet om sit eget værd.
Tonen i hans indlæg i den literære
kamptid er præget av stor selvfølelse. Helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
