Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Pontius Pilatus. Af Sven Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 2
SVEN LANGE
leddene, pressede ind mod hinanden foran
sig. Hovedet var hældet lidt bagover,
Ansigtet var stivnet som en Maske og
helt hvidt, — thi Blikket var sænket saa
dybt, at Øjnene syntes lukkede. I det
ligblege Ansigt svulmede Munden op
som et stort, rødt Saar: den venstre Side
af Overlæben var stærkt ophovnet og
blodig, som efter et voldsomt Næveslag,
og i Mundvigen sad lidt størknet Blod.
Landshøvdingen sad en Stund og saa
grundende hen for sig. Han tænkte paa,
hvordan han nu kunde udspørge Fangen
saaledes, at Svarene maatte blive
intetsigende og uskadelige for ham.
»Hvorfra er du?» spurgte han
dæmpet.
Men den Anklagede svarede ikke og
rørte sig ikke. Han aabnede ikke
engang sine Øjne.
»Hvorfra er du?» gentog Pilatus lidt
højere, og saa paa ham.
Men der blev den samme Stilhed.
»Han svarede heller ikke Tetrarken,»
bemærkede Junius, »derfor vilde han ikke
dømme ham.»
Pilatus rynkede Brynene, og saa hen
paa Fangen. »Taler du ikke med mig?»
sagde han vredt, »ved du ikke, at jeg
har Magt til at dræbe dig og til at lade
dig løs?»
Men da gik der en svag Sitren
gennem den Anklagedes Skikkelse, og han
aabnede Øjnene og saa paa
Landshövdingen med sit mørke, stirrende Blik.
»Du havde aldeles ingen Magt over
mig,» sagde han dæmpet, »hvis den ikke
var givet dig fra oven.»
»Vil du lære mig, hvorfra jeg har
min Magt?» udbrød Pilatus og huggede
den knyttede Haand ned mod Bænkens
Arm. »Det er Cæsar, der taler gennem
mig! Cæsar!» raabte han, og slog
uvilkaarligt over i Latin.
Men Fangen hørte intet og vedblev
med samme sagte, næsten hviskende
Stemme: »De, som har overgivet mig
til dig, har større Synd end du.»
Pilatus slog utaalmodig Haanden ud
imod ham. »Det er dit eget Folk og
dine egne Præster, der anklager dig,»
sagde han strængt. »Hvad har du gjort?
De siger, at du kalder dig for deres
Konge? Er det sändt?»
Fangen stod et Øjeblik taus. Saa
aabnede han Munden lidt — hans
Tænder var ligesom indfattede af smalle
Blodstriber, —- men lukkede den igen og tav.
»Svar!» raabte Pilatus hidsig. »Du
som er Stodder, er du Konge?»
»Mit Rige er ikke af denne Verden,»
lød det sagte og roligt. »Var mit Rige
af denne Verden, havde mine Tjenere
vei kæmpet for, at jeg ikke var bleven
overgivet Jøderne. Men nu er mit Rige
ikke af denne Verden.»
Pilatus saa hen paa den Frigivne
og smilede. »Hørte du det, Junius?»
spurgte han.
»Ja Herre,» sagde Junius med et Smil,
»saadanne Ord har jeg hørt før.»
Pilatus rejste sig med et Sæt og gik
ned fra sit Sæde. »Jeg ogsaa,» sagde
han.
Han gik lidt om i Salen — og vendte
sig derpaa mod Junius. »Hvorfor skulde
jeg dømme dette afsindige Menneske til
Døden?» sagde han. »Hvad vandt jeg
derved? Skulde han henrettes, maatte
jo hvert tiende Menneske her i
Østerland dele Skæbne med ham. Det er dog
ikke derfor, jeg er her, — for at udrydde
Overtroen.»
»Nej,» sagde den Frigivne. »Men,»
vedblev han lidt efter, »Præsterne hader
ham som jeg ingensinde har set dem
hade noget Menneske. Og de har hele
Byen med sig.»
»Har han da slet ingen Tilhængere?»
spurgte Pilatus. »Det plejer dog den
Art Sværmere?»
»Det ved jeg ikke, Herre,» sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
