- Project Runeberg -  Ord och Bild / Sjuttonde årgången. 1908 /
278

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Kulturdokumenter. Af Harald Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2y8

harald nielsen

Verden» er først og fremmest den, der
allerede i et Par Hundrede Aar har
heddet saaledes; men dernæst er den alt
andet amerikansk i Tilværelsen, alt, hvad der
har med Sport, med Maskiner og med
Penge at gøre; kort: alt, hvad der er
tilstrækkelig robust og haandgribeligt til at
forekomme denne Opfattelse »virkelig»,
hører med til »den nye Verden». I den
tredje Betydning er »den nye Verden» de
nye Lag, der skyder op, Plebejerne,
Demokratiet eller, som Johs. V. Jensen ynder
at betegne dem, Bønderne. Det, han
kalder Bondekultur betyder det jordfødte, det
solide modsat det abstrakte, Handlingen
(hvortil Journalistiken regnes) modsat
Tænkningen.

Da nu Jakob Knudsen er Bonde af
Natur, skriver om Bønder og er
lidenskabelig och hensynsløs i sin Særegenhéd, har
han alle Betingelser for at falde Johs. V.
Jensen i Øjnene og behage ham. Det
kommer nemlig ikke saa nøje an paa, hvad
Tingene virkelig er, hvor de fører hen,
hvad de betyder. De bliver taget paa
Udseendet. Han faar et Indtryk af en Bog,
en Person eller en Foreteelse, og saa langt
som det lader sig gengive ad digterisk Vej,
er han Mester for at gøre det, men hvor
der kræves Viden og Tænkning er han
afmægtig.

Hans Afhandling om Frank Norris er
typisk ved sin Afmagt. At han har faaet
et saa og saa stærkt Indtryk af Frank
Norris’s Hovedværk »Polypen» er nøjagtig,
hvad han ved om denne Forfatter.
Udenfor denne kraftigt belyste Kendsgerning
raader Uvidenhedens Mørke og Tomhed.

Han kan sige Ting, der er
forbavsende ved deres intuitive Styrke og Sandhed,
men saa har de ligget gemt i det
umiddelbare Indtryk og har dermed været
indenfor hans Rækkevidde.

Han kan f. Eks. sige udmærkede Ting,
om Negerbefolkningen og dens Stilling i
»De forende Stater», fordi de Indtryk, paa
hvilke han bygger, har sat ham paa det
rigtige Spor; men han vilde uden
Betænkning — hvad Bogen tilstrækkelig viser —
have fulgt disse Indtryk selv om de havde
lokket ham i en helt anden Retning.

Hans Tænkning er ganske primitiv og
dens vigtigste Hjælpemiddel er Analogien.
Hvad der gør et lignende Indtryk paa ham,
kobler han udenvidere sammen. Det giver

højst mærkelige Resultater og fører til
meget rummelige Begreber.

Et Pragtstykke i den utrolig righoldige
Samling af Fantasterier og Taabeligheder,
som Bogen rummer, er hans Sammenstilling
af Grundtvig med Darwin og Lionardo som
beslægtede Aander. Johannes V. Jensen
henviser til, at de tre ærværdige
Oldingehoveder ligner hinanden. Som om denne
Begrundelse i og for sig ikke var god nok,
føjer han til, at Lionardo har en Bondes
Hoved, og at Navnet (Løvehjerte?) tyder
paa, at han ligesom Columbus er af
lon-gobardisk eller gotisk Afstamning.
Derefter er den sidste Betænkelighed
forsvunden for at præsentere dem sammen som
tre store Almueaander.

Paa lignede Maade sker Rekruteringen
til den jyske Bevægelse, som ingen ved
hvad den er, men som han slaar til Lyd for
med stort Spektakel. Døbeseddel bliver
der ikke spurgt om. De Forfattere, Johs.
V. Jensen personlig kan lide eller som
synes ham »moderne» nok, kalder han for
Jyder. De andre maa finde sig i ikke at
være det, selv om de ellers nok ved
Fødselen kunde have Krav paa denne
Hæderstitel.

Hans Bog er et ypperligt Bidrag til
Forstaaelse af den moderne Bondekultur,
men ganske vist i en hel anden Forstand
end han selv har tænkt sig det. Den viser
hvor ufordøjet Dannelsen ligger i de Lag,
der skyder sig frem fra neden, og med
hvilken Fart denne sociale Forskydning
gaar for sig. Nogle Kundskabsbrokker
hist og her, en misforstaaet Tilegnelse af
nogle Teorier og Slagord — og dermed er
det nye Samfundsmedlem færdigt. Der
bliver ikke Tid til mere. Foruden deres
ikke længere ubesmittede Uvidenhed
medbringer disse »Almueaander» en uhyre
Selvfølelse, et ligesaa stort Magtbegær og
undertiden, som i dette Tilfælde, et
straalende Talent. Man kan vanskelig finde
en Bog, der i den Grad er et Vidnesbyrd
om »den nye Tid», om den store
Plebejerfolkevandring.

Hvor hele dette Fremskridteri fører
hen, det aner Massen og dens Profeter
intet om, og det bekymrer den heller ikke.
Dens Styrke er dens blinde Vitalitet.

Men der er en anden Klasse af
Aander rundt om i Verden, som er moderne
i en anden Betydning. De er ligeledes opta-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1908/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free