Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Det Kgl. Theater i København - 2. Skuespil. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det kgl. theater i köbenhavn
3 77
Fot. Georg Lindström.
»TUNGE VEJE». Fru Betty Hennings som Fru Wedekind.
Dr. Mantzius som hendes Broder Konsulen.
et eget kongeligt Skuespilhus förtes i
Marken — men Hovedindtrykket af
Rigsdags-forhandlingerne blev det nedstemmende og
mistrøstige, at der vist er langt frem endnu
til Talescenen, hvis ikke det private
Initiativ kraftigt griber ind og skaffer en Del
— og ikke den ringeste Del — af de
for-nödne Penge.
Sæsonen prægedes fremdeles af, at Fru
Betty Hennings indgav og modtog sin
Afsked. En Række Aftener, da hun for
sidste Gang spillede sine Ibsen’ske Roller
— Hedvig og Fru Alving — og atter
viste sig i sin Debutrolle som Agnés i
»Fruentimmerskolen», brusede Bifaldet
stormende imod hende. Det var hendes
trofaste Publikum, der — för man sige:
fore-löbigt? — sagde Farvel til en
Kunstnerinde, der som ingen anden har præget
det kgl. Theaters kunstneriske Virksomhed
i de sidste 30 Aar.
Men Fru Hennings spillede i denne sin
sidste Sæson endnu et Par nye Roller, vei
ikke store og betydningsfulde Opgaver, men
dog hver for sig visende hendes Talent
i dets typiske Skikkelse og
ejendommeligste Afskygninger. I Karl Larsens fine
kjøbenhavnske Studie fra 1889 »Kvinder»,
der endelig naaede frem paa det kgl.
Theater efter for flere Aar tilbage at være
opfort paa nogle af vore private Scener,
spillede hun med overbevisende
Virkelighedssans den endnu unge Hustru, der
forsømmes af sin Månd. Alle Kunstnerindens
bedste Egenskaber kom her til deres Ret.
Over et helt Menneskeliv kastede hendes
Fremstilling Lys — og Skygge. Og
hvilket Vidnesbyrd om kunstnerisk Elasticitet,
at hun samme Aften, faa Minutter efter
at have vist os Fru Lindholms spinkle
Dameskikkelse, kunde sidde i sin Stue som
den gamle, sippede og tyranniske Frøken
Clara ved Tæppets Opgang for Gustav
Wieds lille Komedie »Skærmydsler», en af
de Roller fra hendes senere Aar, hvor hun
har aabenbaret størst og sikrest
Forvand-lingsævne.
Fru Hennings’ anden og sidste nye
Rolle — den hun selv havde ønsket at
spille — var Johanne Wedekind, Moderen
i Felix Philippis grove Skuespil »Tunge
Veje». Det er let at forstaa, hvad der har
draget Fru Hennings netop til denne Rolle.
Kvinden, som — ramt i sin dybe Moder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
