Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Ny Carlsberg Glyptotek. Af Valdemar Schmidt. 2. Den græsk-romerske Afdeling. Med 36 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
valdemar schmidt
VINGET SFINX. 4.*
Stand til at fölge den græske eller den
græsk-romerske Kunsts Udvikling ved
Hjælp af vei valgte og karakteristiske,
tildels endog enestaaende Exempler, lige
fra denne Kunsts förste Begyndelse til
dens endelige Afslutning under
Folkevandringernes Storme.
De to ældgamle Kulturtidsrum i de
græske Lande, som for omtrent en
Menneskealder siden endnu vare helt ukjendte,
— den af Heinrich Schliemann
opdagede Mykeniske Tid og den forud for
denne liggende, af Arthur Evans
opdagede Minoiske Tid — ere begge
blevne afbrudte i deres Udvikling ved
voldsomme Omvæltninger, der ikke ere os
nærmere kjendte. I ethvert
Tilfælde synes der ikke at
kunne paavises nogen
nærmere eller nöjere
Forbindelse imellem disse to
ældgamle Kulturtidsrum og den
kunstneriske Udvikling i de
græske Lande, som
Glyptoteket har sat sig til Opgave
at belyse. Af denne Grund
er ingen af disse
repræsenterede i Samlingerne.
* Katalogets Nummer.
Ligesaa i det følgende.
Det förste Tidsrum af den
græskromerske Kunst-Udvikling, den arkaiske
Kunst, er i Glyptoteket repræsenteret
fyldigt og det ved Gjenstande af förste
Rang. De fra denne Tid bevarede
Mindesmærker bestaa i det Væsentlige dels
af Gravminder, dels af Billeder, Statuer,
Relieffer o. lign., rejste af Medborgere
til Ære for Mænd og Kvinder, som man
mente havde Krav paa at hædres
offentlig. Da Oplysninger om Fundforhold
ere yderst sparsomme, er det i mange
Tilfælde ikke muligt at afgjöre, om et
Billede af en Månd eller en Kvinde fra
den ældre græske Tid hörer til et
Gravminde, eller om det har en anden
Oprindelse.
Af Gravminder maa vi först omtale
en vinget Sfinx (No. 4), der er
udgravet ved Spata i Omegnen om Athen, i
hvis Nationalmuseum man sér et Par
tilsvarende, der stamme fra samme
Findested. Denne Sfinx kan med god Grund
sættes omtrent til Aar 600 f. Chr. Den
er af Porossten, det almindelige Materiale
i Attika i det 7de og 6te Aarhundrede f.
Chr., i hvilket sidste Tidsrum dog, især i
Peisistratos’s Dage, Marmoret
efterhaanden kommer i Brug. Sfinxens
Hoved-haar falder ned paa begge Sider af
Ansigtet i Lokker, der have Form af
Perlesnore. Denne Maade at bære Haaret paa var
LIGGENDE LØVE. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
