Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Ny Carlsberg Glyptotek. Af Valdemar Schmidt. 2. Den græsk-romerske Afdeling. Med 36 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532
valdemar schmidt
Farver, med hvilke det har været
udstyret. Haaret er rödt; samme Farve
sés paa Læberne og ved Ojnene. De
svulne, forslaaede Oren vise, at Manden
har udmærket sig som Nævefægter.
Som saadan har han rimeligvis vundet
en Kamppris. Ved Persernes
Ødelæggelser i Athen og Omegn 480 er
Mandens Billedstötte vistnok bleven ödelagt,
men Hovedet maa have fundet et
frelsende Skjul i Jorden, hvorfra det först
i vore Dage er bleven fremdraget. Det
skal være fundet i nogen Afstand
udenfor Dipylon Porten i Athen, nær den
hellige Vej, langs hvilken, som vei kjendt,
en af Byens anseteste Gravpladser
fandtes. Rayet mente, at Hovedet stammer
fra Peisistratos’s Dage (efter 550); andre
sætte det til omtr. 500 og henföre det
til Kunstneren Kanakhos.
Til Oplysning om Behandlingen af
det menneskelige Legeme i det 6te
Aarhundrede tjene to Torsoer, som sés i
Glyptotekets förste græske Sal. Den ene
KVINDELIG DRAPERIFIGUR. 21.
FRAGMENT AF EN GRAVSTEN. 23.
(No. i a) er Resten af en Figur af en nögen
Månd med langt Haar, der i rige
Masser falder ned ad Ryggen, idet hver
enkelt Lok ender i en lille Krölle.
Torsoen er et interessant Exempel paa,
hvorledes de ældste græske Kunstnere
gjengave det nögne Legeme, paa hvis
Udvikling man satte saa stor Pris, og som
man i de offentlige Kamplege havde
rig Anledning til at iagttage.
Den kvindelige Torso bærer et skjönt
Draperi, der tydeligt viser Legemets
kraftige Former; det er fæstet over höjre
Skulder; dets överste Rand lader det
venstre Bryst fri. Figuren stammer fra
Öen Amorgos og er udfort af Marmor
fra en af de græske Öer. Men
förövrigt svarer den fuldstændigt til de
bekjendte Kvindestatuer, der ere fundne
paa Akropolis i Athen og som i den
förpersiske Tid prydede den fri Plads
omkring Templerne paa Athens Borg,
men som alle omstyrtedes og
sönder-brödes af Perserne, da de 480 besatte
det af de fleste Beboere forladte Athen.
Vi gjengive her (No. 21) en ikke mindre
smuk Kvindestatue fra Öen Andros, der
som Statuen fra Amorgos desværre er
hovedlos.
Man finder i Glyptoteket
Repræsentanter for den arkaiske Kunst fra de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
