Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Joakim Skovgaards Billeder i Viborg Domkirke. Af Ernst Goldschmidt. Med 12 Billeder efter Fotografier af Chr. E. Jörgensen, Viborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
værker, der laante Glansen fra Italiens
Helgenglorier eller badede sig i
Genskinnet fra Oldtidens solbeskinnede
Grækenland. Men de Genier, der evnede
at fylde den laante, store fremmede Form
med eget Liv og Varme, horer til
Fænomenerne. Thorvaldsen og Lorens
Frölich staar i dyb Gæld til Grækerne.
Og over Thorvaldsen og Frölich gaar
en klassisistisk Linje i dansk Kunst til
Joakim Skovgaard, Skaberen af Viborg
Domkirkes Malerier.
Gennem Joakim Skovgaard dukker
Italiens Skönhedsverden frem i vor Kunst,
i hans Kunstnerpersonlighed
gennemløber den alle Udviklingsstadier og synes
i ham at naa sin Kulmination. I Viborg
Domkirke finder vi trecentisk Stivhed
og Enkelhed Side om Side med
Kunstværker, der i koloristisk og frodig lineær
Komposition er i Slægt med
Cinqvecen-tos fuldmodne Pragtblomster. Gennem
Viborg Domkirke betaler Italien sin Gæld
til Norden, — var det ikke Nordboere,
der, med tilkaldt fremmed Bistand lagde
Grundstenen til den senere italienske
Kunst! Bör man da undres over, at
danske Kunstvenner ser med Stolthed
paa Skovgaards Værk, en Stolthed, som
det er Forfatterens Haab gennem disse
Linjer at kunne göre forstaaelig overfor
et stort, fremmed Publikum.
Det var Kristendommen, der aandede
Liv over den förste italienske Kunst,
det var under Kristendommens Tegn, den
skulde sejre. Midt i en Tid, der
dyrkede ganske andre kunstneriske
Problemer end Klassicismens, paa Trods af en
intellektuel Kultur, der stilede mod
fuldkommen Frigörelse fra Kirken, just efter
Halvfjerdsernes heftige Kampe, bliver
ved et besynderligt Skæbnens Lune et
Storværk övet i Danmark, som suger
Indhold af Kristendommens Sagn, og hvis
Form er klassisk.
Skovgaard Dekorationer vilde dog
ikke være Fælleseje for
skönhedselsken-de Fritænkere og Kristne Landet over,
hvis de ikke, foruden at være kristne,
var bievne Udtryk for en tidlös
Almenmenneskelighed, og de vilde være
utidsmæssige, hvis de ikke, udover deres
klassiske Form, gennem deres Skaber havde
faaet Kunstens individuelle Særpræg, og
havde baaret Mærke af, at de skyldte
det moderne maleriske Gennembrud
meget af deres Kolorit og deres bedste
maleriske Virkninger. Ren Altruisme
og sund Individualisme, byzantinsk
Stivhed, klassisk Form og moderne
koloristiske Principer sætter hinanden
Stævne i Skovgaards Kunst. Den er en af
Broerne fra Fortiden over i vor egen.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
