Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Joakim Skovgaards Billeder i Viborg Domkirke. Af Ernst Goldschmidt. Med 12 Billeder efter Fotografier af Chr. E. Jörgensen, Viborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
give et Indtryk af en Spredthed, der dog
kun virker som forelöbig; alle de
rodklædte Skikkelser viser ved Holdning
og Bevægelser hen til den röde Kristus
i Midten, det er dem, der er de faste
Holdepunkter i Kompositionen, og fuldt
saa stærkt som Linjer og Perspektiv
bidrager denne mesterlige Fordeling af
det röde til at give et Indtryk af en
roligt strömmende Bevægelse, der om
lidt vil samle alt omkring Kristi Person.
Der er iövrigt noget i Billedets
perspektiviske Anordning som synes mig at
virke uharmonisk, især stöder
Brudehusets Anbringelse i det
fugleperspek-tivlske Landskab mig. Særlig smukt
er Brudeparret, som Skovgaard selv har
malt. Bruden er en græsk, fuldkommen
dejlig Skikkelse. Brudehusets
Teglstenstag fortjener ligeledes at nævnes for dets
ypperlige Stofbehandling.
Mesterlige som Stof virker tillige
Stridsmændenes Brynjer i Korsfæstelsen,
Billedet ligeoverfor Nadveren, hvis
Modsætning det i alle Maader er. Her er
intet Samlingspunkt for Ojet. Vel leder
Linjerne, Gruppernes Fordeling,
Slag-skyggerne og Höjens Tegning Blikket
op til de lyse korsfæstede Skikkelser,
men ingen af disse giver noget sikkert
Holdepunkt for Ojet, det hvide virker
netop spredende paa den mörke
Baggrund, og just modsat Kristusskikkelsen
i den store Nadver, der samlede alt i
sig, sendes Opmærksomheden, gennem
de tre opad pegende Armpar, videre
udad og opad i Himmelrummet. Er end
flere af Grupperne massivt og lukket
komponerede, yder dog ingen af dem
noget endeligt Holdepunkt for
Betragteren, Billedet giver en Fornemmelse af
storartet Opbrud, Uro, Adsplittelse, en
Stemming, der glimrende understreges af
enkelte skrigende koloristiske
Virkemidler, f. Eks. det skarpt grönne Fad
til-höje for Midterkorset, der raaber ud af
Billedet, og med hvilket Skovgaard har
tilsigtet samme Virkning som Rubens
ved et lignende Middel i Barnemordet i
Bethlehem i Miinchen.
Skovgaard har ved Enkeltheder, til
hvilke Oprindelsen maa söges ganske
andre Steder end i Biblen, bidraget til
yderligere at understrege Billedets
uhyggelige Virkning. Han fortæller, at han
fik Ideen til den olivengrönne Grib, der
sidder paa Muren, dels fra et Fotografi
med afhuggede Hoveder af græske
Rovere, dels fra I. P. Jacobsens Pesten i
Bergamo, hvor store Fugle med krumme
Klör sidder paa Murene. Hvor
kunstneriske Hensyn bod det, har Skovgaard
taget sig Friheder overfor vedtagen
Opfattelse. Skönt en af Kirkens Överste
gjorde ham opmærksom paa, at det vist
var rigtigst, at Kristus i Opstandelsen
maledes i hvide Klæder, gjorde
Skovgaard dem stærkt röde, da denne Farve
fremböd et sikrere kunstnerisk
Samlingspunkt for Kompositionen.
Thi hvem skal bestemme
Kunstværkets Form, Kirken eller Kunstneren,
Beckmesser eller Walther? I Danmark
föres stadig den gamle Strid mellem de
Skriftkloge, om det bör være Akademi
eller Fremskridt, Tradition eller Natur,
Holland eller Italien, de der bör
bestemme Kunstens Retning. Lad dem
disputere! Ethvert Kunstværk har Svaret i
sig selv. Skovgaards Dekorationer i
Viborg er én Losning. Spörger Talentet
om Teorier? Geniet tager selv
Modsætningerne op i sig og spænder dem for
sin sejrende Ides Triumfvogn.
Visselig er Viborg Domkirkes
Dekorationer Börn af Traditionen. Der findes
i Kirken et rigt Stof af et fra
Forfædrene nedarvet Inventar, der er
tilstrækkelig Fyld for mange Bind
kunsthistorisk Afstamningslære. Den pinligt
samvittighedsfulde Gransker vilde, for at
finde Afstamningen af Midterkuplens Dyr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
