Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Joakim Skovgaards Billeder i Viborg Domkirke. Af Ernst Goldschmidt. Med 12 Billeder efter Fotografier af Chr. E. Jörgensen, Viborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Studiet af Traditionen for Viborg
Domkirkes ornamentale Udsmykning.
Hvad Under da, at den danske
Kunsthistoriker, Dr. Bierfreund, meldte Pas
overfor den for hans historiske
Samvit-lighed uforsvarlige Babelsforvirring, der
herskede i Viborg Domkirke! Og han
kendte, da han skrev, endda ikke
Planerne,* havde ikke haft Lejlighed til at
se Kirken færdig —- — da vilde der
sandelig have været noget at skrive om!
Han vilde rundtomkring i Kirken have
fundet Fade af moderne dansk Keramik,
Bindesböllske Ornamenter, og han vilde
med Forbavselse have kunnet se unge
ædle Florentinere, som vi kende dem fra
Carmine Kirken eller Santa Maria
Novella i Florens, bevæge sig utvungent
mellem gode, danske Hojskolemænd,
Grundtvigianere og Apostle, der laante
deres Kraniers primitive Kraft og
Karakter fra romerske Byster eller arkaiske
Forbilleder. Han kunde Side om Side
med den meget stive Kristus i Apsiden,
i samme Korsarm som Keruberne med
de fuldkomment stive, vertikale
Foldekast — som hos Grækerne skyldtes
Naboskabet med de kannellerede Söjler —
finde en Linjeföring, frigjort, rigt
bevæget som fra græsk Blomstring eller
italiensk Hojrenæssance.
Og naar han saaledes havde
konstateret i hvor höj Grad Dekorationen
skyldes alslags forskelligartet Tradition, kunde
han endda næppe undgaa at se, at
Skovgaard, foruden at være hjemvendt fra
Italien og Grækenland med deres Stöv
hængende ved sine Skosaaler og med
deres Sol i sit Hjerte, havde tömt det
Bæger paa Godt og Ondt som
Nederlænderne i Forening med de moderne
Franskmænd har rakt ham. Realisme i
nederlandsk Forstand, en Vrimmel af
karakteristiske Typer har Skovgaard
ströet ud over Kirkens Vægge. Som
* Ifl. Saxild, Tilskueren 1906.
Rembrandt især studerede den
Mennesketype i Samtidens Holland, der havde
særlig Betydning for hans bibelske
Billeder, nemlig den Jodiske, saaledes har
Skovgaards Kirkedekorationer öst af
Nutidens Karaktértyper. Ikke blot blandt
Joderne — man lægge Mærke til de
fortrinlige karakteristiske JödetypersomJudas
i Nadveren, Abraham eller Farisæerne
i Korsfæstelsen — Apostlene har et
grundtvigiansk Præg og de saliges
Skarer hos Kristus i Apsis er virkelige,
tildels vellignende Portræter af danske,
af-döde Höjskolefolk. Studeprangeren i Den
store Nadver (af Stevns) skal være hentet
paa Viborg Torv en Markedsdag, han og
Kröblingene og de Syge, eller Lazarus’
mumiehyllede Lig, er i Slægt med
Brue-ghelske, karakteristiske Typer.
Med saa stort et Fölge er Skovgaard
dragen til Viborg! Og han er heller
ikke for intet Barn af Friluftsmaleriets
Tid, han er jo Samtidig med Kröyer og
Krogh, med Rich. Bergh og Nordström.
Der er moderne Kolorit, ja, stundom et
Pust af nyimpressionistiske Teorier
rundtom i Kirken. Den blændende
Lysvirkning i Opstandelsen beror paa en
moderne Vekselvirkning mellem
komplementære Farver, lila og orange, grönt og
rödt. Og den »pointellistiske» Behandling
med smaa »touches» i rene Farver findes
rundtomkring, hvor det gælder om at
skabe Liv og Klarhed i de lysende
Partier, i Glorier, i Mandorlaer, i
Hvælvingerne, hvor det gælder om at löfte
dem, om at höjne Kuplerne. Man kan
kalde denne Behandling flunkende ny,
fordi Franskmanden Signac i Firserne
for förste Gang har formuleret den i Teori
og Praxis, og man kan kalde den
uendelig gammel, fordi det er det samme
Princip der genfindes i Mosaiken, der i
en meget fjern Oldtid födtes i Orienten,
Aarhundreder senere dannede Overgangen
fra den oldkristelige til den middelalder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
