Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Georg Zoëga. Af Frederik Poulsen. Med 4 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligt op i hans senere danske Breve.
Familien var, som Navnet viser, af
italiensk Afstamning, og senere lærte
Zoéga ogsaa dette Sprog till
Fuldkommenhed. Han talte og skrev desuden
med Lethed Fransk, Engelsk og Latin,
var fremragende græsk Filolog og sin
Tids förste Kender af Koptisk.
Erfaringen viser, at det at tale to Sprog
fra Barnsben af i höj Grad letter
Tilegnelsen af flere senere hen i Livet.
Fra Hjemmets Undervisning kom
den unge Zoéga först til et
Gymnasium i Altona, derfra til
Universitetet i Göttingen, der dengang med Rette
gjaldt for det bedste i Tyskland. Her
modtes, takket være Kurfyrstendömmet
Hannovers Personalunion med
England, tysk og engelsk Aandsliv til god,
gensidig Paavirkning. Universitetets
störste Lærde, den klassiske Filolog
Heyne havde en ivrig Tilhorer i Zoéga,
der dog langtfra begrænsede sig, mien
samtidigt syslede med historiske,
matematiske og naturvidenskabelige
Studier og dyrkede Venskaber og Poesi
med de kendteste Digtere af det
dengang beromte »Göttinger
Dichter-bund». E11 Nordbo, der har oplevet
Göttingen i Firserne og Begyndelsen
af Halvfemserne i I g Aarh., dengang
da den store »Græker» Willamowitz
(nu i Berlin) drog Tusinde% af
lærelystne Unge fra to Verdensdele til den
lille By, vil have erfaret noget
lignende som Zoega i Tiden omkring
1775. Intetstedts fandt man en
lignende Stilhed til at forske, en
lignende Arbejdets Feber og Uro. Ogsaa
i Nutiden har Bjærgene nord for den
gamle Musestad set unge Mænd ile
ophidsede gennem de tætte Lovskove i
den efteraarsklare Luft, drukne af
Ideerne, der truede med at sprænge deres
Sjæle. Zoégas Far derhjemme var
klog nok til at billige Sönnens Noma-
detræk hen over alle Videnskabers
Sletter, der senere hen, da han fandt sit
Speciale, gav ham det sjældne Overblik, den
vidunderlige Overlegenhed over Stoffet.
Efter et kortere Ophold i Rom
kom Zoéga tilbage til Fædrelandet og
tog först Ophold i Kobenhavn, der
intet kunde byde ham hverken
kulturelt eller videnskabeligt. Det er
nærmest latterligt, naar hans Biograf A.
D. Jörgensen opregner alle de
vidunderlige hjemlige Kulturfænomener, som
en Udstilling af Wiedewelts Arbejder
o. 1., der burde have interesseret den
unge Mand levende. Zoéga stod
ensom med sin rige Viden og fölte sig
med Rette överflödig. At komme til
Universitetet ser han straks er
utænkeligt; der havde man kun Brug for
den stræbsomme Hæderlighed og det
nöjsomme Brödstudium. Han passede
ikke ind. Og han grebes af den
samme Lede ved Danmark og alt Dansk,
vi kender hos andre Stormænd, og som
bunder i dette ene, at det lille Land
ikke kan udnytte den Enkeltes Kraft.
Zoéga maa tilsidst tage Plads som
Huslærer i Kerteminde. Man kan
bruge en Barberkniv til at skære
Brænde med, men hverken Kniven eller
Træet har særlig Fordel deraf.
Stundom lyser dog ud af Zoégas
Breve fra den Tid Fortröstning til
Fremtiden, der bunder i Fölelsen af
egen Styrke. »Min Aand er oppe, jeg
vilde paatage mig at standse et Fjæld,
der vilde falde over mig. Tit og ofte
er mit Øje saa lyst, at det trænger
gennem alle de tætte Skyer og ser,
hvorledes det dages bagved dem til
en ny Tilværelse. Kun at vi fatter det
store Forsæt, at vi samler hele vort
Væsen til et höjt, udödeligt Maal
og trofast fölger den Genius, der
skal være vor Förer gennem
Mör-kets Egne.» Eller et andet Sted:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
