- Project Runeberg -  Ord och Bild / Adertonde årgången. 1909 /
540

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Georg Zoëga. Af Frederik Poulsen. Med 4 Billeder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ZOÉGA. KARIKATURTEGNING AF
ALBERT THORVALDSEN.

han maatte vide Besked, thi i Zoégas
Hus lærte han sin Elskerinde at kende,
Anna Maria Magnani, der havde været
Signora Zoégas Kammerjomfru og
senere var bleven gift med og igen skilt
fra Tyskeren v. Uhden.

At Rygtet om Zoégas Overgang til
Katholicismen forfærdede det
köfoen-havnske Borgerskab, er indlysende. Men
de gode Adelsslægter, der dengang
repræsenterede den bedste danske
Kultur, slap ham ikke. Efter nogen Tids
Forhandlinger skaffede de ham Penge
til Hjemrejsen, og ved Hjemkomsten
skulde han have fri Bolig og 800 Rdl
(= 2,560 Kroner) aarligt. Men Zoéga,
der mistvivlede om et saa heldigt
Udfald, havde imidlertid gennem sin
Velynder Kardinal Stefano Borgia
henvendt sig til Paven og af ham faaet
tilsagt en aarlig Understøttelse- Trods
det viste den danske Regering sig
stadig velvillig; af Kronprins Frederiks
Kasse udbetaltes der ham aarligt 220
og fra Kunstakademiet, der valgte ham
til Medlem, 100 Rdl (i alt altsaa 1,024
Kr.) i Aarpenge. I 1802 sögte man at
faa ham hjem ved at udnævne ham til

Professor i Arkæologi ved Kiels
Universitet, men da han efter to Aars
Nö-len for sin Hustrus Skyld frasagde sig
Embedet, viste man en saadan
Langmodighed, at man lod ham beholde
Professorgagen, mod at han vejledede
danske Videnskabsmænd og Kunstnere,
der besögte den evige Stad. Denne
Liberalitet blev rigelig belönnet gennem
den Paavirkning, vor störste Kunstner
Albert Thorvaldsen modtog af Zoéga.

Til at begynde med var Zoéga
nærmest fortvivlet over Thorvaldsen. I
det kendte Brev til Munter af 4de Okt.
1797 skriver han: »Vor Landsmand

Thorvaldsen er en fortræffelig Artist,
af megen Smag og Fölelse, men alt for
uvidende i alt, hvad udenfor Kunsten
er. Incidenter sagt, er det meget ilde
overlagt af Akademiet, at de sende Folk
saa ganske raa til Italien, hvor de
siden maa tabe en Mangfoldighed af
Tid med at lære Ting, uden hvilke
de ej tilbörligen kunne nytte deres
Ophold her––––––-. Jeg forlanger ej,

at en Kunstner skal være lærd, jeg
önsker det ikke engang; men et Slags
dunkelt Begreb maa han dog i det
mindste have om Navnet og
Betydningen af de T ing, han ser; det ö vrige
kan ved Omgang med Lærde suppleres;
men naar man i enhver Diskurs maa
begynde med A, B, C, keder man sig
snart paa begge Sider.»

Der er dem, der har villet paastaa,
at Zoégas Indflydelse paa Thorvaldsen
var omtrent lig Nul. Men baade
Thorvaldsens egne Udtalelser og hans
Kunst strider derimod. Zoéga, var
ingen Pedant; han saa Thorvaldsens
Evner længe för nogen .anden og
arbejdede utrætteligt paa at retlede hans
Smag og gjöre ham den sande
Antiks Væsen begribeligt. Man regne
overhovedet ikke Betydningen af lærd
Paavirkning for ringe! Hvad vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:50:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1909/0589.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free