Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Orientalisk musikkultur. Af Arthur Christensen. Med 11 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
467
Derefter sang Oldingen paa en saadan
Maade, at Ibrahim sad maalløs i
sælsom Bevægelse og lyttede til den
vidunderlige Sang, og det forekom ham,
som om Døre og Vægge sang med.
Saa forsvandt pludselig den
besynderlige Gæst, der ikke var nogen anden
end Djævelen selv. Men Ibrahim kunde
huske Sangen og foredrog den til
Lutakkompagnement for Harun, der blev
saa henrykt derover, at han ytrede det
for de Troendes Behersker lidet
passende Ønske: »Ak, gid han blot en
eneste Dag vilde glæde mig med sit
Besøg, som han har glædet dig!»
Ibn Djami var Ibrahims Jævnbyrdige
som Komponist og Musikvirtuos. Han
var begyndt som en fattig Gadesanger
i Mekka. Her hørte han en Gang en
Slavinde synge en Sang, som han fandt
saa skøn, at han lærte sig den. Siden
rejste han til Bagdad, hvor han gik for
Lud og koldt Vand, indtil det ved et
Tilfælde lykkedes ham at komme ind i
Kalifens Palads, hvor Ibrahim netop var
ved at foredrage nogle Stykker for
Harun, der sad bag et Forhæng, som
afskildrede Salens øverste Ende. De to
Musikere kendte ikke hinanden, men
da Ibrahim gjorde en Fejl, undslap der
Ibn Djami det Udraab: »Grib den og
den Stræng, flyt Strængestolen lidt
højere op og gør Anslaget lidt svagere».
Ibrahim har sikkert set med Forbavselse
paa den ubekendte Person, der dristede
sig til at kritisere ham. Nu ønskede
man at høre, hvad den Fremmede kunde
præstere, og Ibn Djami foredrog saa
sine bedste Kompositioner. Disse var
ikke saa ubekendte som hans* Person,
thi de tilstedeværende Musikkendere
indvendte, at disse Stykker jo ikke var af
ham selv, men af Ibn Djami. »Det er
netop mig», svarede han smilende. Da
Kalifen saa ønskede at høre noget helt
nyt, kom han i Tanker om Slavindens
MUSICERENDE PERSER1NDE (ÆLDRE
GENGIVELSE AF ET PERSISK
ORIGINALBILLEDE).
Sang fra Mekka og foredrog den.
Harun forlangte den da capo tre Gange
og belønnede Virtuosen med 30,000
Denarer (ca. 72 Million Francs), og
dermed var Ibn Djamis Lykke gjort.
Ibrahim havde forøvrigt ligesaa fint et
Øre som Ibn Djami. En Gang havde
Ibrahim ladet 30 indøvede Slavinder
opføre en Koncert paa Lut. Ibn Djami,
der var tilstede, bemærkede, at en Stræng
ikke var rigtigt afstemt. Ibrahim
indrømmede det og tilføjede, at det var
den anden Stræng paa den og den
Lut.
Harun-ar-Raschid var ikke den
eneste musikbegejstrede Abbasside.
Kalifen Wathik optraadte endog som
Amatør-Komponist og lod Virtuosen Ishak,
en Søn af Ibrahim, korrigere sine
musikalske Forsøg. En anden Kalif,
Mutamid (870—92 e. Chr.) var ligeledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
