Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Friluftsspil. Af Carl Behrens. Med 10 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578
CARL BEHRENS
med deres stærke og ildfulde Spil
indgydt de klassiske Helteskikkelser nyt
Blod. Dog har de samtidig ikke glemt
deres eget Lands Klassikere, Digterne
fra »Solkongens» Tidsalder, heller ikke
moderne Variationer af de gammelgræske
Sang- og Sangkredse har manglet. Og
disse Friluftsspil, som har skænket
Provence en ny dragende Magt ved Siden
af den, Landets Minder og sollyse Natur
i Forvejen besidder, er blevne kronede
med en Række store Operaopførelser,
især paa Arenaen i Béziers. I bagende
Sol saavel som i strømmende Regn
holder Publikum ud paa de haarde
Stenbænke — alt er her saa forskelligt fra,
hvad Vinterens lukkede Teatre med
deres nu traditionelle Sceneeffekter byder,
at det fremmedartede danner en ny
Tiltrækning, som end ikke Regnbygernes
strømmende Fald kan dæmpe.
II.
Disse sydfranske Friluftsopførelser
er en Rekonstruktion af, hvad en fjern
Fortid har skabt. Interessantere er det
derfor at følge et Friluftsspil, som i
nyere Tid er spiret op af folkelig Jordbund
og senere med faa Afvigelser er blevet
ledet i det en Gang angivne Spor —
Passionsskuespillene i Oberammergau.
Disse dateres tilbage til Aaret 1634,
men Bayern var allerede i Midten af
det i6:de Aarhundrede oversvømmet af
Passionsskuespil. I Weilheim ved man,
at der omkring Aaret 1600 blev bragt
et større Passionsskuespil til Opførelse.
Samtidig omtrent spilledes i Klostret
Weyarn »tragice das Leiden Christi»,
og i Aarhundredets Midte opførte
Stadsmusikanterne i München
Passionstragedier. Og i stadig videre Kredse bredte
sig i Følge Guido Langs Fremstilling
Skikken at opføre den Art Stykker.
Thi de forskellige Kommuner saa hurtigt,
at der var Penge at tjene, da Folk
strømmede til selv langvejs fra, og de
kappedes om at skaffe sig virkningsfulde,
dramatiske Bearbejdelser af Kristi
Lidelseshistorie. Da man havde naaet Midten
af det i8:de Aarhundrede gaves der
næppe en Stad og kun faa Landsbyer
og Klostre i Bayern, som ikke i
Fastetiden, især i den stille Uge, opførte et
Passionsskuespil. Men af Biskoppernes
Hyrdebreve kan man se, at disse
oprindelige strengt kirkelige Spil lidt efter
lidt udartede. Det gik saa vidt, at det
gejstlige Raad i München 1762
henstillede til Kurfyrsten, at der maatte blive
nedlagt et almindeligt Forbud mod
Passionsskuespillene, og virkelig blev der
det følgende Aar udstedt en Anordning
om, at disse Opførelser kun maatte finde
Sted tidlig paa Dagen, »for at Bønder
og andet sammenstimlende Folk inden
Nattetid kan være hjemme igen, følgelig
Excesser og Uorden desto lettere kan
blive undgaaede».
Men Gejstligheden var endnu ikke
tilfreds. Den kom 1770 med nye
Henstillinger til Kurfyrsten og paaviste
navnlig, at »vor hellige Religions største
Hemmelighed nu en Gang ikke hører
hjemme paa Skuepladsen». Følgen var
et almindeligt Forbud mod
Passionsskuespil.
Oberammergau, der navnlig følte sig
haardt ramt af dette Forbud, henviste
til, hvad der var lovet Forfædrene og
vedblev at indgive Ansøgninger om at
faa det hævet igen, men blev en Gang
for alle skarpt afvist.
Da Karl Theodor overtog Regeringen,
syntes der dog atter at vise sig
Muligheder for Fornyelsen af
Passionsskuespillene, men der var mange Svingninger
i Myndighedernes Holdning, indtil 179a
Oberammergau i Modsætning til alle
de andre interesserede Kommuner fik
tildelt et Privilegium. De gamle Skikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
