Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Friluftsspil. Af Carl Behrens. Med 10 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584
CARL BEHRENS
Goethe arrangerede ogsaa paa anden
Maade Naturskuespil. Den 22de August
1778 havde han indbudt Hertuginde
Anna Amalie, Wieland og andre til sit
Havehus. Om Aftenen, da man havde
spist, aabnedes Dørene ud til Parken
og nu fortæller Wieland: »Se, da
aabenbarede der sig for os, ved denne
Archi-Magus’ hemmelige Foranstaltning,
et Syn, der mere lignede en realiseret
digterisk Vision end en Naturscene. Hele
Ilm’s Bre laa belyst i Rembrandtsk Smag
— en vidunderlig Trylleblanding af Lyst og
Mørkt, som i det hele gjorde en Effekt,
der aldeles ikke kan beskrives. Da vi
steg ned ad Eneboets lille Trappe og
gik frem mellem Klippestykkerne og
Buskene langs Ilm, splittedes den hele
Vision lidt efter lidt i en Mængde smaa
Rembrandtske Natstykker, man gerne
evig vilde have set foran sig, og som
nu fik et vidunderligt Liv ved de
Personer, der vandrede rundt omkring.
Og Wieland siger yderligere
træffende: »Saaledes gik ved disse
Hoffester Poesien over i Virkeligheden, og det
bliver forstaas: ligt, hvorledes det flygtige
Moment efterlod blivende Indtryk, saa
at hin Glanstid endnu danner en Del
af den Tiltrækning, som hviler over
Weimar».
Fra disse lykkelige Weimar-Aar er
især to Opførelser blevne mindeværdige:
Den 6te April 1779 spilledes i
Ettersburg »Iphigénie» første Gang med
Corona Schröter som Iphigénie, Goethe som
Orest, Prins Constantin som Pylades,
Knebel som Thoas og Sekretær Seidler
som Archas. Forinden Opførelsen
fremsagde Corona Schröter Prologen med
disse Linjer:
»So manche Jahre wohn’ ich
Hier unter Euch verborgen,
Und immer hin ich, wie im ersten, fremd.
Denn mein Verlangen steht
Hinüber nach dem schönen Lande
Der Griechen»
hvori Goethes Længsel efter Italien
sukker. Om Opførelsen har Hufeland
meddelt følgende: »Aldrig vil jeg
glemme det Indtryk, Goethe efterlod som
Orestes i græsk Kostume i
Fremstillingen af hans Iphigénie! Man troede at
se en Apollo. Endnu aldrig havde man
været Vidne til en saadan Forening af
fysisk og aandelig Fuldkommenhed og
Skønhed i en Månd som den Gang i
Goethe». Men fra anden Side siges der,
at medens Corona Schröter fuldt og helt
var den Iphigénie, Digteren havde tænkt
sig, fremstillede Goethe Orestes med
altfor hurtige, kantede Bevægelser som
en Dilettant. (Stein: »Goethe als
Thea-terleiter» P. 10—-11.)
3 Aar efter — 22de Juli 1782 —
opførtes i Tiefurt paa den naturlige
Skueplads i Parken ved Ilm Goethes
Skov-og Vanddrama »Die Fischerin». Goethe
knyttede i dette lille Stykke, som han faa
Dage forinden havde fuldendt, Sange og
Romancer, han tidligere havde digtet,
sammen til en duftende Buket, saaledes
»Erlkönig», som indleder det lille Stykke.
Men selve Handlingen er uendelig naiv:
Den unge Fiskerpige Dortchen, som er
fornærmet over, at hendes Fader og
Kæreste ikke passer Spisetiderne,
beslutter at jage dem en ordentlig Skræk i
Livet og hænger derfor sin Hat paa en
Gren, for at de skal tro, hun er druknet,
og skjuler sig saa for at se Effekten af
sit Paafund. Denne er over al
Forventning, thi de bliver begge ude af sig selv
af Skræk, allarmerer hele Fiskerlejet, og
Naboerne kommer ilende med Fakler
og Blus for langs den brusende Flod at
søge efter den forsvundne. Da
giverhun sig tilkende, en hurtig Forklaring
og Forsoning følger, og med en munter
Rundsang slutter Stykket.
Corona Schröter udførte ikke alene
Fiskerpigens Rolle, hun havde ogsaa sat
Musik til Sangene, og blev saaledes den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
