Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Dansk literatur. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dansk literatur 327
og han vil gærne »finde det gamle Spor
og, naar hans Dag er endt, sænkes ned
»imellem to mørke Höje» for evigt at
slumre »i Hjemmets hellige Jord».
Aakjærs Digterfysiognomi synes at
være et dobbelt, men er dog kun ét. Thi
hans Agitation er bestemt af hans
Oprindelse, hans Slægts- og Hjemstavnsfølelse
er i Virkeligheden Undertonen i al hans
Kamp for at fri den kuede Stand — de
være Husmænd eller Grubearbejdere — »for
Tusindaars-Trældommens Nat».
Med en tung Følelse griber man Marinus
Schneiders Digtsamling »Foraar mellem
Mure» (G. B. N. F.), thi den unge Digter
gik bort kort Tid efter, at hans første
Bog havde set Lyset. Et fint, for alle
Stemninger modtageligt ungt Digtersind
giver sig til Kende i disse Poesier, en
Foraarets Digter, hvem dog al denne
Spiren og Væxt fylder med Vemod, thi
»Vaa-ren har bragt os lidt nærmere Graven».
Men ogsaa Læseren fyldes med Vemod
— disse Spirer skulde aldrig voxe sig store
og grønnes. I Foraarssolen blegnede de,
uhyre modtagelige som de var, sensible
og spæde, modtagelige for hvert Pust som
Æolsharpen.
Medens den slaviske Poesi i Danmark
i Modsætning til i Sverige hidtil kun har
sat sig faa Spor i Oversættelsesliteraturen,
har nu Johan Grove overført et smukt
Udvalg af »Serbiske og Bulgariske
Folkesange» (G. E. C. Gads Forlag),
Gendigtninge, som er behandlede med virkelig
poetisk Ævne.
En Række unge Digtere synes at love
den danske Literatur en rig lyrisk Fremtid.
Det er Navne som Axel Juel, Aage
Berntsen, Hans Ahlmann og Kai Friis-Møller,
der dels har udgivet digtsamlinger (G. B. N.
F.), dels forenet sig i en Anthologi
(Herman-Petersens Forlag), der virker som en hel
Foraarssymfoni.
V.
Men først og fremmest bugner den
danske Literatur af Romaner og Noveller.
En nervøs Produktion, en feberagtig Iver
efter at gøre sig gældende i Mængden!
Laurids Bruun, hvis Arbejdskraft synes
uudtømmelig, med saa korte Mellemrum
følger store Romaner fra hans Haand, har
i 6 Bind skrevet en Skildring fra Hund-
redaarsskiftet »Af Bygernes Slægt» (G. B.
N. F.). I denne Bog spejler sig et Stykke
Nutids Danmark, nyere politiske og
sociale Forhold, idealistisk Fremfærd i Kamp
med Tradition og med
Samfundsstøtter-nes gensidige Forsikring. Der er
udmærket sete Enkeltheder, livfulde Scener af
paatagelig Virkelighed i dette voluminøse
Værk. En Række Nutidstyper, som man
synes at have truffet ude i Livet, føres
forbi i deres smaa Interessers Strid.
Problemet, som stilles Svend Byge, er dette:
Om han kan holde den Linje, han vælger
sig, om han, der er bleven rigt gift og
paa den rette Vej opad Samfundsstigen, er
stærk nok til at vælge mellem Fattigdom
og Rigdom, saaledes at han ikke senere,
naar han »har faaet de graa Haar og
Skaldetheden ind i Sjælen», vil spørge,
om det alligevel ikke havde været bedre
at svigte en Gang for alle, »fremfor af
Nøden at lade sig fravriste de smaa bedske
Afkald fra Dag til Dag i en Fattigmands
Tilværelse?» Kan han gennem Fattigdom
borgerlig talt tvinge sig selv ud til Rigdom,
personlig talt?
Svend Byge bestaar de Prøver, han
stilles paa, han brænder sine Skibe, men han
bygger dem op paany. For saa vidter alt godt.
Men Laurids Bruun har ikke ■— og det er
Grundmanglen i hans forøvrigt saa underholdende
Romankolos — formaaet at gøre den Svend
Byge, som gennemgaar og bestaar Prøven,
menneskelig og typisk som den unge
Månd, der arbejder sig op i det moderne
Kjøbenhavns Virvar af kølig Stræben og
giftige Intriger. Paa dette afgørende Punkt
har Bogen en Grundmangel, der forringer
dens Betydning som Kunstværk.
En tankevækkende Roman er Jacob
Knudsens »Lærer Urup» (G. B. N. F.),
der berører et i Danmark længe brændende
og endnu uløst Problem om, hvorledes
Samfundet skal behandle de mindreaarige
Voldsforbrydere. I Stedet for at
uskadeliggøres bliver de efter udstaaet Straf
sat paa fri Fod igen, men kun for at
begaa ny Skændselsgærninger. Jakob
Knudsen viser nu, hvor meget der skal til
for at faa Bugt med de gamle indgroede
Standpunkter, ja, er det overhovedet muligt
at bryde det Tyranni, som falsk
Humanitet udøver? Jakob Knudsen svarer
benægtende. Den aandelige Frihed maa trække
det korteste Straa overfor den Kroppenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
