Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Dansk literatur. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dansk literatur
667
Ogsaa den historiske Roman har i den
nyeste danske Literatur sine ivrige Dyrkere.
Børge Janssen har vundet sig et stort
Publikum med sine paa Kildestudier
opbyggede Skildringer, af hvilke den sidste
»Christine af Danmark» (H. Hagerups
Forlag) hurtig er bleven populær. Men en
Forfatter, der har sat sig den historiske
Roman som eneste Maal og bevæger sig
indenfor en forholdsvis snæver trukken
Grænse, løber nemt den Fare at stivne i
en udvendig Form. Det er den, Borge
Janssen maa se at overvinde.
PalleRosenkrantz iler derimod gennem
Alverdens Lande og Tider — overalt
opdagende nyt Stof til sin enestaaende
frodige Produktion, der næsten gør ham til en
dansk Alexandre Dumas en miniature. Da
han skrev sit sidste Arbejde, den historiske
Roman »Dina» (G. B. N. F.), synes hans
Ærgerrighed at have været den paa en
Gang at brillere som psykologisk
Kriminalist og historisk Romanforfatter i
populær Stil. Det kan siges, at Æmnet for
saa vidt indbød dertil, som Hovedpersonen
i den berygtede Proces, hvortil
Beskyldningerne mod Corfitz Ulfeldt om at have
villet rydde Kong Frederik den 3 die af
Vejen ved Gift, gav Anledning, i flere
Henseender er en mærkelig sammensat Skikkelse,
og hele Begivenheden ikke mangler en vis
Gaadefuldhed. Der er ogsaa adskilligt mere
jordisk over den Dina, Palle Rosenkrantz
skildrer som et Bytte for modstridende
Lidenskaber, end over den Heltinde,
Oehlenschläger formede som en Glansrolle for
Johanne Luise Heiberg. Men Rosenkrantz
har som sagt denne Gang villet mere end
det populære. Han har paa en Gang
ønsket at være Kriminalist og en Art I.
P. Jacobsen’sk Elev eller Fortsætter, og
her brister det for ham. Som folkelig
Roman virker »Dina» for tungt, som
aristokratisk Digterværk i »Fru Marie Grubbes»
Aand vækker den kun Beundring for I.
P. Jacobsens Geni.
VI.
Hellere vender man sig fra den
historiske Roman, som kun en stor Digter i
vore Dage vil kunne forny, til den
historiske Memoire, hvor Grunden ikke er
vigende. L. Bobé har under Titlen
»Interiører fra Kong Frederik den 5tes Hof»
paany udgivet Charlotte Dorothea Biehls
historiske Breve fra denne Konges Tid
(I. L. Lybeckers Forlag), brogede, men i
de væsentlige Hovedtræk sandfærdige
Skildringer af Kongens uordentlige og for
hans Sundhed skæbnesvangre Levned.
Det er et Stykke L’ancien régime under
nordiske Breddegrader, der her rykker os
nær ind paa Livet og ved Siden af Hoffets
Glans, dets Yndlinges udsvævende Rasen
tegner sig i den samtidig offentliggjorte
Selvbiografi — som en bleg Silhuet —
Portrætet af Forfatterindens beskedne
Personlighed og ofte haarde Kamp for
Tilværelsen.
Interessante Bidrag til Danmarks
Historie og Hovedstadens indre Liv omkring
det 19de Aarhundredes Begyndelse bringer
de to sidste Bind af de af Julius Clausen
og P. Fr. Rist udgivne »Memoirer og
Breve» (G. B. N. F.). Baade i Konferensraad
Holtens Optegnelser og i »Enkjøbenhavnsk
Grosserers Ungdomserindringer» er der
opbevaret den Art intime Træk af
Fortidens Livsforhold, som mere end bindtykke
Skildringer kaster Lys over svundne
Slægter og svundne Tider. Omtrent samme
Epoke i Danmarks Historie behandler ogsaa
Admiral Dahlerups »Mit Livs Begivenheder»
(1—2 G. B. N. F.), der danner ligesom
en Række kalejdoskopiske Billeder,
gengivne med frisk Iagttagelse og
ungdommelig Følelse. Professor Fr.
Bokkenheu-sers Erindringer» Det var i Aaret —» (Det
Schønbergske Forlag) bringer ligeledes
værdifulde historiske Optegnelser.
Paa Grænsen mellem Memoire og
Novelle staar endelig E. Bodenhoffs
Tidsbillede »Et lykkeligt Hjem» (G. B. N. F.) af to
unge, der sætter Bo i Norge, og i Breve
til Slægten i Danmark fortæller om Dagens
smaa Hændelser under de nye Omgivelser.
Bogen, der faar sin bevægede Baggrund
af Krigen 1848, er bygget over
egenhændige Breve, men savner dog enhver
personalhistorisk Note. Den fængsler ved sin
Hjærtelighed og dybe Menneskelighed.
Man ligesom oplever de samme Glæder
og Sorger som dens Personer, der tilsidst
næsten synes gamle Kendinge.
VII.
Var det Aanden fra 1848, som
strømmede En i Møde gennem den sidst nævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
