Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Den röde Mursten. Af Olga Eggers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 olga eggers
var, hvordan han og Grethe skulde blive
gifte lidt snart.
De havde ganske vist hele Tiden
været enige om, at det var en
Nödvendig-hed at give Tid, han havde heller aldrig
för sagt noget til det — men i Aften,
lige fra det Öjeblik han havde staaet
ved Træet og set paa den liggende
Mursten, begyndte der at vokse en stor
Beslutning i ham.
Nej — de vilde ikke vente tre hele
lange Aar!
I Aften fölte han det langt klarere
end nogensinde för, at det var ham
og Grethe, der havde Ret og de gamle
Bedsteforældre, som burde vige.
Hvordan det hele skulde ordnes,
vidste han endnu ikke, men opfyldt af
trod-sige og fDrhaabningsfulde Tanker vendte
han om og gik med faste Skridt tilbage
til Træet.
Han forbandt ikke nogen bestemt
Hensigt dermed. Han vilde blot ikke
hjem til Gaarden endnu, og saa förte
hans Födder ham naturligt ad den vante
Vej.
Rent mekanisk standsede han, da
han igen befandt sig ved den röde
Mursten, og stirrede tankelöst paa den.
Saa gav det et Sæt i ham!
Hvad var dette?
Havde Murstenen selv rejst sig op,
eller havde Grethe været der?
Ingen af Delene var sandsynlige, da
Grethe altid plejede at rejse den inden
Fyraftenstid, men det kunde ogsaa
altsammen være det samme, naar blot
Grethe var ved Modestedet.
Han mere löb end gik ad Markstien
til Skoven og fandt hende ventende paa
sig, ganske ængstelig for, at han ikke
skulde kcmme.
Niels Peter forklarede hende den
mærkelige Hændelse med Stenen, og
hun forsikrede, at hun havde stillet den
op tidligt paa Eftermiddagen og ikke
senere set til den.
Det var altsaa ikke til at forstaa, men
Niels Peter gav sig ikke megen Tid til
at spekulere over det. Dertil var han
alt for opfyldt af den store Beslutning,
han havde taget.
Han forklarede Grethe, at Skuffelsen
i Aften havde lært ham, hvor
meningslöst det vilde være for dem at spilde
disse lange Aar, hvor de burde være
lykkelige med hinanden. Nu var han
træt af at være taalmodig og give efter
for gamle Menneskers Urimelighed, og
hvis hun holdt af ham som han af
hende, maatte hun give ham Lov til at
bede sin Fader i Morgen gaa over og tale
med Bedsteforældrene.
Grethe blev helt forvirret af hans
hæftige Veltalenhed! Forslaget kom
hende ganske uventet, og hun fölte sig
overbevist om, at Nils Peters Fader ikke vilde
opnaa andet end at göre de Gamle
rigtig til Gavns vrede og skaffe hende selv
en Tordentale og en langt strengere
Behandling.
Men Niels Peter blev ved sit, og langt
om længe maatte hun med tungt Hjerte
og bange Anelser give efter.
Den röde Mursten, som var den
uskyldige Aarsag til alle disse
Sindsbevægelser, var heller ikke endnu glemt af det
unge Par, som Arm i Arm var gaaet
forbi Træet og havde opdaget den.
Paa samme Tid som Grethe ude i
Skoven med bankende Hjerte lyttede til
Niels Peters ivrige Overtalelser, var de
to andre Unge paa Hjemvejen.
»Jeg er nu alligevel glad over, at vi
rejste den röde Mursten op igen»,
sagde den unge Pige, »jeg fölte tydeligt,
at det var forkert af os at vælte den.»
»Ja det vilde sikkert have voldet en
stor Ulykke», lo han.
»Det ved jeg ikke, men jeg har nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
