Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Lidt om barokkens sjæl. Af Hans E. Kinck. Med 1 billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37°
HANS E. KINCK
eventyr, ladet med ordsprog og gode
svar. — Shakespeare, som er barokkens
störste frie mester, tar op middelalderens
ballade gennem de deilige visestubber,
og anvender ogsaa det övrige
folketraditionens forraad: sande drömmesyner,
genfærd, visioner o. 1. Han anvender
det suverænt i det heles tjeneste; og det
er yderst sjælden han falder tilbage i rent
slavisk, middelalderlig beundring, som
det sker ved Talbot-skikkelsen i
»Henrik VI», hvor jo helten antar grænselöse
dimensioner og synker ned igen til en
helt i en Rolands-sang. Ved siden av det
klassiske, som stichomythi i repliker og
det mythologiske apparat, kommer altsaa
den vanskottede middelalder sivende og
vældende ind, dens hete, umiddelbare
naturfölelse — i grunden med samme
nödvendighed, som dens mörke vendte
tilbage i inkvisitionen, dens scholastik i
humanismen; det er denne overrisling
som sikrer hans drama lyrik, og
dermed udödelighed.
Men man ser middelalderens indsats
næsten tydeligst i egenheder ved stilen og
de rent ytre virkemidler; det er nemlig
ved retninger i aandslivet titt som ved
en politisk forfölgelse: for at skaffe
exakt bevis er man nödt til at fæste sig
ved bagatellen, som har det med sig at
den kan bevises — mens
hovedström-ningen og det væsentlige ofte bare kan
bli genstand for intuitiv tilegnelse, og
altsaa for gendrivelse, eftersom den
av-hænger av hvilke splinter man har faat
i sit öie. Her blir jeg derfor nödt til at
nævne uvæsentligheder som ordspillene
og de stilistiske snurrepiperier, födt av
den samme middelalders-aand som i vor
fjerne oldtid skabte eventyrenes
gaade-kampe og skaldeversenes rebuslignende
kenninger, — sprunget ud av den
selvsamme hjerne-celle, som scholastiken la
beslag paa hos de lærde. En art
fantasivirksomhed, som i hyrdedigtningen, sin
samtids trubadur-poesi, leved videre
under navne som Marinisme, Gongorisme,
Eufuisme, og som endnu den dag idag
ikke er saa ganske fri for at logre uden
for digtningens dör under navn av
ca-lembourg og brander eller som
sproglige pudsigheder; vi ved jo desuden alle
at den kan gneldre lyslevende i veiret
naarsomhelst paa et folkemode, hvor man
maalbinder med »gode svar», som det
heter, men som intet har med det
væsent-lige og sagen at göre, — ganske som
i eventyretom prinsessen og Askeladden.
Den middelalderlige scholastiks tænkning
er nemlig i grunden et pathologisk
fe-nomen, en slags besættelse; og dens
maal gaar ud paa en lösrivelse fra
sammenhæng med realiteten, saaledes som
det klart fremgaar av middelalderens
filosofiske system »realismen», og har
bare sit sidestykke i den græske antiks
eleatisme, i Zenon’s syllogisme om
»A-chilles og skildpadden», som han beviser
aldrig lar sig indhente av den rapfodede
Achil; Holberg skimter det i Erasmus
Montanus, som stikker i at graate
oven-paa syllogismens mareridt — her blir
fenomenet bare lidt fladt, som saa titt
naar syke blir behandlet som komik.
Den middelalderlige »tænkning» skaber
fikse idéer, som man holdet fast ved trods
fornuft, og trods baalet. Men denne syke
og denne formkultus i sin ytterste
karikatur inordned Shakespeare som en
stilistisk egenhed ved karaktertegningen;
ord-lekene blir fortrinsvis de lavere
intelligensers maner, narrernes, vagtfolkenes o. 1.;
de er karikaturernes sprog, ligesom
Cervantes lar det være Sancho Panza’s
element. — Sammen med ordspillene maa
jeg her ogsaa nævne at barokken fra
middelalderens folkedigtning har optat
parafrasen, den omskrivende gentagelse, som
jo er blit skabion i vore stev; men den
skaber lyrik og fölsomhed, hvad antikens
plastik skyr, ialfald med det middel. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
