Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Olaf Poulsen. Af Vilhelm Østergaard. Med 12 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6c>4
VILHELM ØSTERGAARD
ikke saa meget spille sin Rolle, »som
Rollen synes at spille ham». Han er vittig,
drukken, naiv, brutal, alt hvad Jeppe er;
hans Hjærte føler med Jeppe i enhver af
de vekslende Situationer.
Med dette stærkt menneskelige Syn paa
Opgaven forbinder Olaf Poulsen sit
Temperaments Styrke, sin vældige Fantasi.
Dunkelt som Phisters Jeppe staar for
min Erindring, forekommer det mig, at
Udførelsen særlig i de komiske Partier
virkede mere gennemreflekteret, mindre
fantasifuldt inspireret. Det vil altid være
uimodstaaelig lattervækkende, hvor Jeppe
vaagner i Baronens Seng og finder Kvasten
fra Sengehimlen dinglende over sit Hoved.
Hos Olaf Poulsen finder Jeppes Forbavselse
over denne ham ubekendte Indretning —
ligesom overhovedet den hele
Opvaag-ningsscene — et eminent Udtryk,
aaben-barende de modstridende Følelser, der
rører sig hos ham i det givne Øjeblik,
hvilket forøger Optrinets komiske Styrke. Nyt
opfundet er bl. a. Jeppes barnagtige
Glæde ved at forvirre de to Musikanter, der
skal »skraale» i deres Trompeter, hver Gang
Baronen forer Glasset til Munden, medens
han sidder til Bords. Med stærk
realistisk Voldsomhed — uden dog at svigte
den kunstneriske Gratie — virker
Optrinene, da Jeppe forslugen skyller
Vandfadets Indhold i sig, og siden hen Polskdansen
med Ridefogdens Kone.
Gennem alle disse Enkeltheder staar
bestandig lige klart og skarpt Billedet af
det 17de og 18de Aarhundredes usselige
Bonde med Ridefogdens Pisk og Nilles
Krabask over Rygstykkerne og
Hanrejs-hatten paa de tjavsede Haar, lysten efter
Brændevin og kapabel til at blive Tyran,
saa snart han lærer Magtens Sødme at
kende, og med alt det dog inderlig
rørende ved sin Naivetet, sin medfødte
Vittighed og sin Godhjærtethed.
Til sit Holbergrepertoire har Olaf Poulsen
senere føjet Titelrollen i »Den politiske
Kandestøber» efter i mange forudgaaende
Aar at have spillet Kandestoberdrengen.
Og hans Herman von Bremen er — som
man kunde vente — blevet endnu et Led
i den lange Række af hans Holbergske
Triumfer, en vidunderlig komisk-satirisk
Præstation.
Olaf Poulsens Træk har Ord for i ikke
GAMLE EKDAL I »VILDANDEN». FALDSMAAL I »GULDDAASEN».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
