Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Första häftet - Nutidens Frankrig. Af Georg Brandes. Med 10 Billeder. I—VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
GEORG BRANDES
Først den tysk-franske Krig, som
medførte en umaadelig Omvæltning i
Nationens politiske Selvfølelse. En Stolthed,
der halvt var det rene Overmod, halvt
en barnlig Tro paa egen
Uovervindelighed og som strakte sig fra de højeste
til de laveste Samfundslag, knækkedes
ved en Ydmygelse, saa stærk og
dybt-gaaende, at den afstedkom en Mængde
uensartede sjælelige Foreteelser, fra
Skamfølelse til Nationalisme.
Under den Selvbesindelse og
Samling, den affødte, foretoges en heftig
Bortvendelse fra Tyskland, som man
havde studeret og en Tid lang næsten
forgudet. Quinet i den ældre Slægt
havde givet Eksemplet, og Ungdommens
to Chefer havde indført tyske Ideer. Som
Quinet havde Renan været Herders
Lærling; i sin Egenskab af Filolog var han
paavirket af Ewald. Han brugte
mundtligt det betegnende Udtryk: Der er intet
i Verden, der kan rumme saa meget som
et tysk Hoved. Og Taine havde
skrevet: »Fra 1815 til 1830 har Tyskland
frembragt alle vort Aarhundredes Ideer,
og vi kan bedst anvende Resten af
Aar-hundredet til at tænke dem om igen.»
Nu fulgte en voldsom Frontforandring.
Begge oprørtes over Tyskland, der havde
aabenbaret sig som saa forskelligt fra
det upraktiske, idealistiske Tyskland, de
havde drømt om, og som ingen af dem
havde forstaaet, som det i Virkeligheden
var. Renan søgte tilbage til sin keltiske
Naturgrund og blev paa samme Tid i
højere Grad end før Pariser. Taine, der
altid havde følt sig stærkt draget til
England, fandt nu i Englands politiske
Forfatning og politiske Dømmekraft
Forbilledet. Ingen af dem indlod sig som
Døgnets Politikere paa at give
Kejserdømmet Skylden for Ulykkerne. Renan
søgte i sit Værk La Reforme
intellectu-elle et morale Aarsagen til
Sammenbruddet i Frankrigs aandelige og sædelige
Tilstand og pegede frem mod en
nødvendig Omdannelse og Gennemdannelse.
Taine søgte Aarsagen i den
Nedbrydning af al provinsiel, lokal og
personlig Selvstændighed, som i Frankrig
havde været en Følge af den et
Aarhun-drede igennem bestandig stærkere spændte
Centralisation.
III.
Næst Udfaldet af den ulykkelige Krig
virkede den anden store politiske
Kendsgerning, Kommunens sociale Revolution.
Ikke dens Grundidé, men dens sidste
Udskejelser og Borgerkrigens Rædsler
gjorde Indtryk paa Taine. Han kom til
at se den store franske Revolution i det
Lys, som Tuileriernes Brand 1871
kastede over den. Næst Nederlaget
sysselsatte Demokratiets Overtagelse af
Magten Renan. I Historien saa han en
Række forskellige Hierarkier afløse
hinanden, Dynastier, Kriger- og Præstekastery
der til enhver Tid sad inde med
Tidsalderens Kultur. Saa snart disse sygnede
hen, sygnede Kulturen og afløstes af en
ny. Den hvilede altid i Prosperos
Hænder. Nu havde Caliban tilrevet sig:
Magten. Den aldrende Renan hilste
ham med smilende Ringeagt, sikker nok
paa, at han vilde trække i Prosperos
aflagte Klæder. Men Renans Væsen var
i Pagt med Fremtiden, hans Tanker
legede med den, drømte om den og
han udkastede sine Utopier, der steg
paa Sommerfuglevinger og glimrede i
Solen.
Renan blev i stedse højere Grad
Aristokrat uden derfor at blive konservativ.
Taine blev konservativ og i hans
Kølvand hans intelligenteste Discipel Paul
Bourget, der imidlertid snart ikke mere
nøjedes med politisk Konservatisme, men
lidenskabeligt reaktionær i social og re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
