Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Om Zahrtmanns Kunst. Af Nicolaus Lützhøft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
632
NICOLAUS LUTZHØFT
mærkelig ubestemmeligt, men malerisk
harmonisk og helt.––––––-
Omtrent ait det modsatte gælder i
Grunden for det rigtige Eventyrbillede
»Der var en Gång en Konge og en
Dronning» (Hirschsprungs Samling), malt
Aaret efter (1887). Det virker
haardhæn-det massivt, sammenstykket — har end
Tiden hjulpet betydeligt paa at hele
dets oprindeligt saa springske Uro —
med Ophobning af al det Zahrtmannske
Atelierinventar, hvis enkelte Stykker man
efter Haanden lærer at kende fra hans
forskellige Billeder. — — — —
Det er ellers i disse Aar,
Kunstneren staar paa sin Skaberbanes Højde.
Med utrolig Frodighed, i ustandselig og
aldrig svækket Arbejdsiver gror det ene
mærkelige og skønne Billede efter
det andet frem paa hans Staffeli.
Det var vidunderligt i hin
Periode at have Adgang til
Zahrt-manns Atelier og se hans
Mesterværker blive til, ikke genialt
hensatte paa Lærredet, men
gjen-nem sejgt og trodsigt Slid, kritisk
og streng Prøvelse.
Under Tiden har han sat et
næsten fuldført Billede til Side
og begyndt forfra igen paa et nyt
af samme Motiv, som Tilfældet
var med Sofie Amalies Død, hvor
det endelige Billede baade i Farve
og navnlig i den døende
Dronnings Udtryk og Stilling viser
væsentlige Ændringer fra det
første (Hirschsprungs Samling). I
Henseende til Virkningens Styrke,
Skildringens Temperament og Liv
er Ændringerne ubetinget
Forbedringer.
Leonore Christine, der klædes
af og undersøges af Sofie Amalies
Tjenerinde, er malt to Gange i
fuldkomment gjennemført Form.
Billedet fra 1885 er i Statens
Museum, det fra 1888 i Hirschsprungs
Samling. Paa det sidste, som altsaa er
det, Kunstneren selv har slaaet sig til
Ro ved, er den nøgne Leonore
Christine fremstillet som aldrende Kvinde.
Muligt at hun har vundet i Værdighed,
Billedets Stemning i Alvor derved.
Forskellen paa de to Arbejders kunstneriske
Værd er ellers vanskelig nok at afgjøre.
De hyppige Gentagelser af samme
Motiv er Bevis for, hvorledes Emnet
stadigt fylder og optager Kunstneren, og
hvor svært han har ved at gjøre sig
selv tilpas.
Foruden de allerede nævnte Arbejder
hører endnu et Par af Zahrtmanns aller
betydeligste Værker med i denne
Firsernes Periode.
ASPASIA VED SIN SØN PERIKLES’ BUSTE. 1880
Eies af Forfatteren Otto Benzon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
