Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Om Zahrtmanns Kunst. Af Nicolaus Lützhøft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64o NICOLAUS LUTZHØFT
LEONORE KRISTINE KLÆDES AF OG UNDERSØGES AF DRONNING SOFIE AMALIES
TJENERINDER. 1888. / Hirschsprungs Samling, Köbenhavn.
gaaende Billed fra hendes første
Fæng-selsdage!
Og hvor grandios er hendes
Holdning, som hun staar her og tager
Afsked med sit Fængsel og dets Vogtere,
en Heltindes Rejsning! Og dog lægges
der ikke Skjul paa, at hun er en gammel
Kvinde, fladbrystet og tykmavet. —
Endnu et Par af Fængselsbillederne
skäl blot lige nævnes, det gribende
stemningsfulde, hvor Leonore Christine
sidder oprejst i sin Seng, vækket af
Rotternes »Spatzergang», og
Afklædelses-og Undersøgelsesscenen, der, veltalende
og indgaaende nok, skildrer det mest
nedværdigende Øjeblik i hendes
Lidelses Tid, hvor Kunstneren dog har
vidst at omgive den nøgne Fange i
hendes værgeløse Afmagt med en
uforklarlig Nimbus af Storhed og kvindelig
Urørlighed. Disse Billeders maleriske
Fortrin er allerede omtalt. Det er atter
her Virkningen af kunstigt Lys, der i
det første ligesom understreger
Fængslets og Nattens Ensomhed, i det andet,
hvor det knap er saa stærkt koncentre-
ret, forhøjer Optrinets Uro og Uhygge.
Zahrtmanns specielle Forkærlighed for
rige Stoffer og brogede Farver har her
fundet sit Felt i Gengivelsen af de
Klædningsstykker, Nipssager og Smykker, som
ligger spredte for Leonore Christines
Fod, spillende i Lyset omkap med
»Hoff-mesterinnens» stikkende Øjne, der lyser
ud af Mørket som en Kats, og de andre
Kvinders ufølsomme Geskæftighed.––––
Værker som disse lader sig ikke maale
med Tidens almindelige Alen. Som al
stor Kunst har de en Grundvold at staa
paa, der ikke rokkes af skiftende Smag
og vexlende Tiders Fordringer til
Kunstens Form og Midler.
Stod de blot saa uanfægtede af
Tidens Tand som af dens Aand!
Men desværre synes det, som
Zahrtmanns Omhu for sit Arbejde ikke har
strakt sig til Interessen for det
fagmæssige Kendskab til Farvernes Kemi og
Lovene for de Forbindelser, der sikrer
Oliemaleriet mod Forgængelighed eller
for stor Foranderlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
