Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Om Zahrtmanns Kunst. Af Nicolaus Lützhøft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM ZAHRTMANNS KUNST
643
den Glæde, hans Øje og Sind har
inddrukket i »La bella Italia», en mægtigt
glødende Sjæls Takoffer til Landets
gamle Kultur og evigt unge Skønhed,
symboliseret i S. Pietros romanske
Kirkefacade og i den hele Pragtudfoldelse
af Lys og Farver, rige Dragter og skønne
Skikkelser under Katolicismens festlige
Mystik.
Der er Reminiscenser af Lionardos
og Palma Vecchios Kvindeskønheder i
de fornemme Damers Gruppe til højre
i Billedet, og i de knælende
Mandsskikkelser genfinder vi
Processionsbilleder-nes Modeller fra Civita.
Pistoj a-Billedets Figur mylder er ikke
malt med let og overlegen Haand, det
er et Kunstværk, der grunder sig paa
et Livs Erfaringer og Studier, ofte
møjsommeligt nok erhvervede men dog saa
sejrrigt erobrede, saa sikkert udnyttede
til sidst.
Ligegyldigt, om det er Zahrtmanns
genialeste eller dybsindigste Arbeide,
det er det ganske sikkert ikke. Men
saadant et Billede er et Stykke
Renæssance i vor moderne Kunst.
Der er mægtig Tradition i det, og
dog er det præget af en ny Tid, frem for
ait præget af en stor Personlighed, en
myndig Kunstner, hvis Værk vor Tid
tvinges til at ære, skønt han aldrig har
ofret synderligt til Ære for Tiden.
Zahrtmann var i tidligere Værker saa
langt forud for sin Tid, at der maatte
en Række Aar til, før de vandt frem.
Nu kan det vel stundom synes, som
Tiden er løben fra ham.
Men tit har man — ogsaa overfor
de mærkeligste af hans seneste
Arbejder — Følelsen af, at vi trænger til at
faa dem paa Afstand, for at kunne
vurdere dem retfærdigt.
Dog det haster jo ikke med denne
Dorn. Zahrtmanns Kunst er stor nok
til at kunne vente.
For ham selv var Arbejdet i Kunsten
ait. »At blive anerkjendt er overflødig
Løn».
STUDENTER DRAGER UD TIL KØBENHAVNS FORSVAR UNDER FREDERIK
DEN TREDJE. 1888. Eies af Grosserer Adolph Trier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
