Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Hundredårsjubilæum. Af Knud Hjortö
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HU NDREDÅRSJUBILÆUM
Af KNUD HJORTÖ
ENRIK LEDHUSEN rejste
sig fra sit skrivebord og så
ud i den gule aftenhimmel, der
fyldte værelsets eneste, store
vindu. Hans kone, der havde hort lyden
af hans stol, kom ind til ham.
Nå, hvordan er det gået? spurte hun.
— Nu har jeg ikke hort en lyd fra dig
i to timer.
Han vendte sig imod hende, og der
stod en svimmelhed over hans ansigt,
der et öjeblik fik hende til at se bort.
Det er et dejligt vindu, dette her,
sae Ledhusen. — Så længe jeg bor her
på den grå jord, vilde jeg gerne ha
sådan et vindu op mod den gule
aftenhimmel. Siden når jeg kommer i
himlen, vil jeg der ha mig et vindu ned til
den grå jord. Så skal vi se, hvilket der
huer mig bedst, om længslen er stærkest
den ene eller den anden vej.
Blev du færdig med det sidste
kapit-tel? spurte hun ivrigt.
Ja, jeg tror det lykkedes.
Virkelig, sae hun glad; så blir det
da din bedste bog.
Ja. Hvor er börnene henne?
Jeg sendte dem ned i gården. De
skriger höjt nok endda. Jeg vilde ikke
ha, at de skulde ha nogen skyld i, at
det ikke lykkedes for dig.
Ja, ja. Nu er det gjort.
Bare du nu måtte få glæde af den,
sae hun lidt bekymret.
Ledhusen smilede: Nu er den bog
skrevet; det er det vigtigste. Hvad
resten angår — — —. Se en gang den
spyflue, der sværmer henne ved min
reol, langs mine samlede værker. Den
har læst ryggen af alle mine böger, og
nu er den vred. Hör hvor den siger
sssss, det betyder satan. Hvad satan
skulde jeg også her. Sss satan, det er
publikum, der siger sin mening om mig.
Og om min sidste bog vil den ha ganske
den samme mening. Ssss -— sæt den
havde læst noget inde i bögerne.
Han vendte sig igen mod lyset og
så smilende ud på himlen, og hans
kone sae:
Ja, du siger så mange bitre ting, som
du slet ikke föler sådan, som du siger
dem. Men jeg föler dem.
Han tog om hendes arm og sae:
Ja digterens kone har det ikke
morsomt. Han har den förnöjelse at skrive
sine böger. Ond kritik og knapt
honorar, det er det, hun mærker mest til.
Ä, sae hun, — jeg ved næsten ikke,
hvem jeg skal ærgre mig mest over, dig
eller dine modstandere. Og når jeg så
tænker på, at du skriver alle dine bitter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
