Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Rabindra Nath Tagore. Av Sten Konow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
STEN KONOW
træ i dyp betragtning. Senere erhvervet
han grund der og bygget sig et hus, og
siden ogsaa et kapel og en skole. Dette
kapel regnes der i egnen for at være rent
et vidunder. Der er en glashal, med hvitt
marmorgulv, seksti fot lang og tredve fot
bred, og begeistrede pilgrimer beskriver den
som et sted hvor man faar en forsmak paa
himlens salighet. To gange om dagen
holdes der gudstjeneste i kapellet, og penge er
ogsaa sat tilside til et herberge, hvor hvem
som önsker det, kan tilbringe nogen
fredelige dage uten omkostning. Kjöt og
berusende drikke maa ikke nytes indenfor
templets enemerker. Indenfor helligdommen
ligger det aller helligste, med et litet
marmor-sæte, hvor Devendra pleiet at sitte under
et stort træ. Ingen anden end Devendra
har vovet at sætte sig der, og hans tilhængere
föler sig overbevist om at en gang vil det
höie træ under hvilket han pleiet sitte i
andagtsfuld selvfordypelse, bli likesaa
berömt som Pipaltræet ved Bodh Gaya, i hvis
skygge Gotama blev til en Buddha. For
dem er alt nu Devendra Nath Tagore en
helgen, og man vilde daarlig kjende Indien,
om man trodde at det var bare tilhængere
av Adi Samädsj som ser ham i det lys.
Rabindra Nath har været sterkt
paavirket av sin far, hvem han ofte ledsaget
paa hans lange reiser, i Himalayaegnene
og paa sletterne og elvene i Bengalen.
Han nævner selv hvordan han har havt for
öie sin fars eksempel, han »som levet sit
lange liv i inderlig forening med Gud, uten
derfor at forsömme sine pligter i verden,
eller minske sin levende interesse for alle
menneskelige anliggender». Jeg har alt
nævnt hvordan han gjennem opveksten
stiftet bekjendtskap med Upanishaderne. En
ikke ringe rolle i hans utvikling har videre
den vishnuitiske digtning spillet. Helt fra
Bhagavadgitas höistemte sange kan vi i
Vish-nuismen peke paa en endelös ström av
digterverker, til guddommens pris,
digtninger som mangen gang hæver sig til det
sublime. Kabir, Namdev, Tukaram, og
fremfor alle Tulsi Das, var alle digtere av
Guds naade, og deres indflydelse har ikke
været ringe paa den unge Rabindra.
Ogsaa musikalske interesser gjorde sig
gjældende i hans hjem, og det var en fölge av
grundretningen i det av hans far ledede
religionssamfund, at aanden var national.
Det er da ikke underlig at hans bror Ava-
nindra Nath er blit en av lederne av den
nationale renaissanse i Indiens malerkunst
i nyere tid. Ogsaa en anden bror,
Gaganen-dra Nath, er kunstner, og har navnlig malet
en række portræter og landskapsbilleder i
monokrom, som inderne sætter meget höit.
En tredie bror, Dvijendra Nath, er tænker
som faren. Det heter sig at ekkorn hopper
ned fra trærne og sætter sig paa hans knæ,
og at smaafuglene sætter sig rolig paa hans
hænder.
Rabindra selv blev födt i 1861, og
tilbragte sine förste aar i fædrenehjemmet.
I syttenaarsalderen blev han sendt til
England og studerte et aar ved University
College. Ogsaa siden har han besökt
England, og i 1912 holdt han en række
religionsfilosofiske forelæsninger i England og
ved Harvard universitetet i Cambridge,
Mass.* Da han kom hjem fra sine
studiereiser til Indien, trak han sig for en tid
tilbake fra verden. Længe levet han i en
bååt paa Padma, Ganges’ hovedarm i
Nud-dea distriktet i Bengalen. Siden har han
grundlagt en skole, Brahmavidyläaya, ved
Bolpur. Her har baade medlemmer av
Brahma Samädsj og andre adgang, og
maalet er at gi en sund opdragelse, i en
religiös og moralsk atmosfære. Skolen ledes
efter gammeldagse strenge hinduiske
principer. »Höie tanker og enkel levemaate»,
er lösenet. Og eleverne föres saa langt
frem at de kan la sig immatrikulere ved
Kalkuttas universitet. Gjennem denne skole
över Rabindra Nath en vidtrækkende
indflydelse paa de unge bengalere, og om
arten av hans personlige undervisning kan
vi danne os en forestilling ved at læse de
forelæsninger han i sin tid holdt i England
og ved Harvard. For disse indeholder
netop slike tanker og utviklinger som han
pleier at komme med til sine elever i
Bolpur. Vi lærer en nobel og fin personlighet
at kjende, som selv paa avstand og i en
fremmed sprogdragt virker sterkt paa os.
Vi forstaar hvilken betydning han gjennem
sin undervisning, og kanske endnu mere
gjennem sin personlighet og sit liv över
paa sine elever.
Men langt længere naar Rabindra Nath
selvfölgelig gjennem sit forfatterskap.
Kunstnerevnen ligger i familien, og de sterke
literære og musikalske indtryk han mottok
* Sadhana. The realisation of life. London 1913.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
