Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Killerup — Dyrenes Gud. Af Johannes Buchholtz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHANNES BUCHHOLTZ
Tid at forklare saadan en ung Månd som
Dem alting vedrørende Religion.
— Aaja — naar alting vedrørende
Religion skal med, saa indrømmer jeg. —
Skrædderen nikkede veltilfreds og
fortsatte:
— Nej og hvem siger, at De kan
følge med? Det skal der noget til. Men
der er et andet Omraade, hvor De kan
lære mig noget, saavidt jeg har forstaaet,
er De et temmelig dannet Menneske.
— Aa-h!
— Jeg er ikke dannet.
— Næh.
— Jeg har ikke brudt mig om at
lære den, for jeg har saa lidt Brug for
den. Men nu har jeg pludselig faaet
Brug for den, vedrørende Fejlene i
Biskop Hollmanns Prædiken.
— Nu er jeg ikke helt med, Hr.
Kil-lerup.
— De i Deres Uniform omgaas saa
mange Folk — for hvem skal ikke have
Billet til Toget. Snart kommer Fru
Møller Jensen og snart kommer Sagfører Just,
og De snakker med den ene og med den
anden i Deres Uniform — jeg har jo
selv set det — og paa den Maade lærer
De Dannelse.
— Ganske rigtigt, men hvad kommer
det Biskoppens Prædikener ved?
— De maa vel vide, hvordan man
behandler saadan en Herre i et Brev.
— Aa — De vil skrive til Biskoppen!
— Ja! sagde Skrædderen og nikkede
tungt besluttet. Derpaa sugede han i
nogle Minutter taus Kaffe af sin Kop
med Malstrømslyd.
— Hvad vil der ske, tog han igen
Ordet, — hvis jeg skriver til ham: De
maa undskylde, men det er nogle
temmelig uhyggelige Fejl, som at De har gjort
Dem skyldig i?
— Hvad der vil ske?
Assistenten rejste sig som i stor
Ophidselse.
— Hvad der vil ske? Der vil ske
det, at Biskoppen øjeblikkelig vil sætte
Dem i Band, lille Killerup!
Skrædderen slåp sin Kop og stirrede
maabende paa den uniformerede unge
Månd.
— I Band — ja, hvad vil det
egentlig sige — ?
— Det vil sige, sagde Assistenten
og gennemborede ham med sit Blik. —
at Deres radbrækkede og af Ravne
mishandlede Legeme inden et Aar vil ligge
begravet i uindviet Jord!
Der blev nogle Sekunders isnende
Stilhed i Stuen, saa sagde Skrædderen
usikkert:
— Aa Snak, Assistent, den Slags er
jo afskaffet for flere Aar siden.
— Er De helt vis paa det?
— Ja, men det har aldrig været min
Tanke at fornærme Biskoppen. Nejnej.
De maa da have forstaaet, at det hele
var min Spøg?
— Nej, sagde Assistent Ejland mørkt,
— det forstod jeg aldeles ikke. De
slæber ikke mig helt hjem til Dem for at
sige en Spøg til mig De har tænkt paa
at skrive til Biskop Hollmann — nægt
det ikke!
— Vist har jeg tænkt paa det, men
paa en ganske anden Maade. Maaske
er der nok disse Smaafejl, men — hvem
har ikke Fejl? Jeg kan ikke sige mig
fri. Jeg vil skrive til Biskoppen og ikke
nævne Fejlene, men tværtimod lade ham
vide, at jeg synes saa gan ske særlig om
hans Prædikener, ved det, at jeg forstaar
ham og bringer ham min bedste Tak.
— Det var en anden Sag, anerkendte
Ejland.
— Ja, men saadan har jeg merit det
hele Tiden, bedyrede Skrædderen og
bankede i Bordet med sin Kop, — jeg
mener ham det saa godt, saa godt. Har
De nogen Mening om, Biskoppen holder
af Duer?
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
