Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Killerup — Dyrenes Gud. Af Johannes Buchholtz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHANNES BUCHHOLTZ
ver, sagde Skrædderen med et halvt
undskyldende, halvt ironisk Smil.
— Nej, men saa et andet Skovens
Dyr.
Det gav et Ryk i Killerup.
— Et Skovens Dyr. Henregner De
Skovduer til Skovens Dyr.
— Naturligvis.
— Saa vil jeg fortælle Dem, at der
kom en Flok paa mindst halvhundrede
her til min Villa igaar. De sad i min
Kaal histude ved Gavlen.
— Det har været tamme Duer,
Killerup. Skovduer er jo saa sky af sig
og samles vist heller ikke i Flokke.
— Minsandeligen var det Skovduer.
De har været her før. Naar Sneen
dækker alting til i trefire Dage, saa kommer
de i Tanker om, hvor Kristen Killerup
bor. De kan eller tør ikke henvende sig
til den store Gud, derfor kommer de til
mig.
— Det er igrunden interessant nok,
men jeg kan stadig ikke rigtig tro paa,
at det var Skovduer. Forskellen
mellem dem og de tamme er ikke stor.
Saa jeg tror, De har taget Fejl.
— Naa det, tror De — ha ha —
naa det tror De, hi hi! Ja, De skal
snart blive bragt paa andre Tanker.
Kristen Killerup ved nok, hvad han siger.
Men nogen Undren hørte den unge
Månd paa Killerups Latter og saa ham
springe ned ad Bordet og gaa ud i
Køkkenet.
Han kom ind med en lukket Kurv.
Hvad skulde der nu ske f Havde han
Beviserne i den? Et triumferende Smil
blafrede som et Lysskær over hans
gullige Ansigtshud.
— Naa, De vil ha Beviser — det
skal De faa!
Han satte Kurven for Assistentens
Fødder og løftede virkningsfuldt dens
Laag. Der laa Duer i flere Lag til
midtvejs op paa Kurvens Sider. Med Fingre,
der var sorte som Gribetængerne paa en
Krän, tog han Duerne op to og to, og
lagde dem paa Bordet i en Halvcirkel.
— Hvad er det? Hvor i Alverden
har De faaet alle de Duer fra?
— Ude ved min Gavl. Naa, er de
saa ægte?
— Ja — det er Skovduer, men svar
mig, Killerup, hvordan har De faaet dem?
Laa de døde ude i Sneen.
— Ja — det er, hvad de gjorde. De
laa døde i Sneen — hi hi — under en
Dør, jeg havde stillet op, og som kunde
falde ned over dem. Jeg strøede Korn
ud i en Stribe fra Kaalen hen til Døren,
og saa stod jeg herinde og havde aandet
et Hul i Isen paa Ruden, saa jeg kunde
følge dem med Øjnene. Da der var mange,
trak jeg i den Snor der — saa faldt
Døren. Og her er de tretten Duer.
Den unge Månd sad ude af Stand
til at faa en Lyd frem og saa fra de
blaagraa døde Fugle til Skrædderens
gustne, men for første Gang rigtig
levende Ansigt.
— Dyrenes Gud! mumlede han
omsider.
Men Killerup hørte det ikke, han var
ivrig optaget af at overfingre og sortere
sin Fangst. Han snakkede saa smaat
og hyggeligt imens:
— Mange slåp jo fra mig — alt for
mange. Men hvad jeg fik, det fik jeg.
Nogen af jer er ganske ordentlige, andre
er nogen magre Ralliker. Disse fire skal
Biskoppen ha’, Resten beholder jeg selv.
Denne her er nu snart ikke værd at öfre
Fedtelse paa, den kan Katten faa.
— Lille Miss! Mis Mis Mis!
96
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
