Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Vilhelm Thomsen. Af Arthur Christensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARTHUR CHRISTENSEN
forener i sig alle de Egenskaber, der
udgør den fuldkomne Videnskabsmands
Type, men som saare sjældent findes
samlede. Hans Receptivitet synes
ubegrænset. Hvor mange levende og døde Sprog
af forskellig Æt han kender, vil han
maaske selv have vanskeligt ved at sige,
men der findes vel næppe nogen
nulevende Sprogforsker, der kommer paa
Siden af ham i saa Henseende. Denne
vidtspændende Kundskab har givet ham
en enestaaende Indsigt i Sprogenes
Struktur og i Sprogfænomener
overhovedet. Den anden Side ved
Videnskaben er Kombinationsevnen og den
dristige Fantasi, der øjner en Sammenhæng,
hvor man ikke tidligere har bemærket
den, og forstaar at drage de rette
Slutninger deraf. I hvilken Grad Vilhelm
Thomsen besidder denne lykkelige
Forbindelse af induktiv og deduktiv Evne,
træder for Dagen i hvert eneste af hans
Arbejder, mest iøjnefaldende naturligvis
i de Skrifter, hvori han har nedlagt sin
Løsning af Orkhon-Gaaden. Men hans
hele Produktion bærer tillige Vidnesbyrd
om, at han i fuldeste Omfang ejer den
store Videnskabeligheds tredje
Forudsætning, den rolige, usvigelig sikre Kritik
— overfor sine egne ikke mindre end
overfor andres Resultater.
Sidst, men ikke mindst maa det
fremhæves i en Karakteristik af Vilhelm Thorn,
sens Virksomhed, at han ikke blot er
Lingvist, men ogsaa Filolog. Over In.
teressen for Udforskning af Detaillen
glemmer han aldrig Helheden. Altid
rækker hans Undersøgelser ud over det
specielle Punkt, altid har han Blik for
det almene bagved, for Kulturen bag
Sprogenes Mekanik. Det viste sig
allerede i hans første større Arbejde,
Doktorafhandlingen »Den gotiske
Sprogklasses Indflydelse paa den finske», der
udkom i 1869 og indbragte den unge
danske Lærde den sjældne Ære at modtage
den internationale Bopp’ske Pris af
Videnskabernes Akademi i Berlin.
Spørgsmaalet om »gotisk» (d. v. s.
hvad man nu almindeligvis kalder
»germansk») Laanestof i de finske og lappiske
Sprog havde allerede tidligere sysselsat
baade nordiske og tyske Videnskabsmænd,
men de indtil 1869 fremkomne
Behandlinger deraf var hverken udtømmende eller
tilfredsstillende. Vilhelm Thomsen byggede
nu sin Undersøgelse op paa et
paalide-ligt Sprogmateriale, ud af hvilket han med
sin allerede den Gang fuldkommen sikre
filologiske Metode uddrog en Række
saavel sproghistorisk som kulturhistorisk
værdifulde Resultater, der siden den Stund
i alt væsentligt staar fast som urokkelige
Kendsgærninger. Thomsen paaviser, at
der i Ordforraadet i Finsk-Lappisk
foreligger baade en ældre og en yngre
Indflydelse fra Skandinavien. Den yngre
Indflydelse — fra Norsk i Lappisk, fra
Svensk i Finsk — har i det hele mindre
Interesse. Den ældre Paavirkning viser
tilbage til et meget tidligt sprogligt
Udviklingstrin, stemmende med Urnordisk.
Idet Finsk har holdt sig næsten
uforandret gennem et Par Aartusinder, viser
det os endnu disse ældgamle Laaneord
i alt væsentligt i den Form, som de havde
i de første Aarhundreder efter vor
Tidsregnings Begyndelse. Et Ord som
kliningas, »Konge», fremtræder endnu ikke
blot med det for a-Stammer oprindelige
Nominativ-^ bevaret, men ogsaa med
den gamle Stammeudlyd, medens i den
oldnordiske Form konungr Nominativ-.f’et
er blevet til r og Stammeendelsen er
bortfaldet. Vi føres gennem disse
Laaneord i Finsk tilbage til et
skandinaviskgotisk Sprogtrin, der er lidt tidligere end
det, der foreligger i de ældste nordiske
Runemindesmærker og Vulfilas gotiske
Bibeloversættelse (4—5 Aarh. eft. vor
Tidsregning). Men paa dette Tidspunkt
var de finske Folk endnu ikke naaet ud
338
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
