Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Vigelands fontæne. Av Hans Dedekam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANS DEDEKAM
relief. gibs.
og fra skålen skulde vandet sile — ikke
noget andet. Det vilde blive vakkert —
tror jeg da — på den trekantede
pladsen ved Stortinget, eller på Grev Wedels
Plads eller ude ved Skillebæk. Eller
tænk om jeg kunde få lov til det, som
jeg helst vilde her i verden »— jeg
husker ilden i hans öjne —» midt på
Eids-voldspladsen et bassin, 50 meter i
gjen-nemsnit, lav barriere om, midt i bassinet
de otte — da måtte der være otte —
nögne mænd, men da skulde de være
fire-fem gange naturlig störrelse,
vældige mod himlen, og rundt bassirfet på
selve kanten skulde stå seksten urner,
to meter höje — seksten! — alle av
samme grundform, men dog hver forskjellig
fra de andre, og på hver av disse igjen
skulde være figurer i legemlig störrelse
— tænk om jeg kunde komme til at
gjöre det. Det var det jeg tror, jeg
kunde gjöre störst av alt i hele mit liv.
»Og jeg huskede tegningerne til
urnerne, som han hadde vist mig, og
menskerne på disse, ikke hautreliefs, men
statuer, unge kvinder ret op og ned,
mænd som klatrede, små gutter, som
legte op mod kanten av urnerne
— en verden av legemer, som strakte
sig, som snoede sig, styrke og ynde,
voldsomhed og rolig eftertanke, alt hvad
en stor billedhuggers fantasi, hans fölelse,
hans förståelse finder i menneskelegemer
og giver igjen som levende kunst, der
atter föder fantasi og skjönhedsfölelse og
kjærlighed til linjer og respekt for det
nögne legeme .. ..»
I det store og hele er fontænen blit
418
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
